God eftermiddag, kære læser, og velkommen til ugens første update fra Business-redaktionen.

Vi har som så ofte før taget en overflyvning i det erhvervsjournalistiske hjørne af medielandskabet og samlet nogle af de vigtigste historier.

#1 – Mikkeller tjener penge efter seks år med underskud

Ølkoncernen Mikkeller er tilsyneladende sluppet ud af sin økonomiske krise.

Seks år i træk har selskabet haft underskud, og det har givet et samlet tab på 300 millioner kroner.

Men i 2024 var der overskud på 11,9 millioner kroner, skriver Finans.

»Vi har prøvet at gøre os lidt mindre corporate og lidt mere Mikkeller. Det tror jeg er en af grundene til, at det går ret godt lige nu,« siger direktør og stifter Mikkel Bjergsø til mediet.

#2 – Nordea sætter punktum i sag om gældsinddrivelse

Nordea har de seneste år haft store problemer med sin gældsinddrivelse, og banken har måttet kompensere over 4.000 kunder, der er kommet i klemme.

Samtidig har Nordea fået tre påbud fra Finanstilsynet på området, men banken har nu fået advokathuset Kromann Reumerts blåstempling af, at den har efterlevet påbuddene.

Det skriver Børsen på baggrund af en pressemeddelelse fra Nordea.

»Jeg ville ønske, at vi kunne skrue tiden tilbage og forhindre fejlene i at opstå. Det kan vi desværre ikke, men vi har taget ansvaret på os for at rette op. Selvom jeg er ærgerlig over, at vi er endt her, er jeg tilfreds med, at den uvildige undersøgelse konkluderer, at Nordea er på rette vej i forhold til at rydde op i og kompensere for fejlene,« udtaler Mads Skovlund, landechef i Nordea Danmark.

I 2020 kom det frem hos TV 2 og Berlingske, at Danske Bank havde rod i sine gældssystemer og havde opkrævet for meget gæld fra de kunder, der var røget til inkasso.

#3 – Årelang brandingstrategi virker: Stort millionoverskud hos Airtox

Deres reklamer hænger på bygninger over hele København, og man kan knap nok tænde tv’et uden at støde på dem.

Producenten af sikkerhedssko Airtox er her, der og alle vegne – og det virker.

Selskabet havde i 2024 et overskud på næsten 28 millioner kroner, hvilket er markant mere end året før, hvor overskuddet var på 3,9 millioner kroner.

Det skriver DetailWatch.

»Hovedårsagen er, at vores Coca-Cola-strategi er for alvor slået igennem. Vi har kørt med den strategi i 8 år, og det har været et langt sejt træk med at lave en professionel branding, hvor vi har brugt alle vores kræfter på at lave de ultimative produkter,« siger direktør Henrik Wiingaard-Madsen til DetailWatch.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Mærsk holder vejret efter amerikansk bombetogt mod Iran

Toldkrig i Stillehavet, raketter mod skibe i Det Røde Hav og nu senest USAs angreb på Iran. Der er nærmest ingen ende på, hvordan den geopolitiske situation påvirker forretningen hos verdens store containerrederier. Nu har Mærsk stoppet fragt til Israel og overvejer at trække skibene væk fra det konfliktramte Hormuzstrædet.

Læs historien her.

B: Eksperter: Ny Novo Nordisk-topchef arver store udfordringer i USA

Fem uger efter Lars Fruergaard Jørgensens dramatiske exit fra Novo Nordisk står det stadig klarere, at den kommende topchef får to store udfordringer: at sikre Novo Nordisks position i det hastigt voksende marked for fedmebehandling og lægge en strategi for, hvordan Novo Nordisk skal klare sig, når patentet på topproduktet Wegovy rammer sin udløbsdato.

Læs historien her.

C: Novo Nordisk erklærer krig mod amerikansk partner: Beskyldes for at bringe patienter i fare

Novo Nordisk trækker stikket på et samarbejde med kontroversiel amerikansk partner efter knapt to måneder. Årsagen er ifølge den danske medicinalgigant ulovlig masseproduktion af kopiversioner af slankemidlet Wegovy og vildledende markedsføring, som ifølge Novo bringer patienters sikkerhed i fare.

Læs historien her.

Efter små to måneder afbryder Novo Nordisk samarbejdet med telemedicinalselskabet Hims & Hers Health med anklager om vildledende markedsføring og salg af ulovlige kopiversioner af vægttabsmidlet Wegovy.

Det skriver Novo Nordisk i en pressemeddelelse mandag.

Samarbejdet skulle hjælpe Novo med at styrke sin position på det vigtige marked for vægttabsbehandling i USA.

Da samarbejdsaftalen blev indgået i april, steg Hims & Hers-aktien steg 31 procent med offentliggørelsen af samarbejdet, mens Novo steg over tre procent.

Men nu smider Novo sin amerikanske partner på porten med en beskyldning om, at amerikanerne fortsat markedsfører og sælger kopier af det danske selskabs produkter, som ifølge Novo Nordisk kan være til fare for patienter.

»Vi vil arbejde sammen med telemedicinske virksomheder om at give direkte adgang til Wegovy, som deler vores engagement i patientsikkerhed – og når virksomheder engagerer sig i ulovlig falsk specialfremstilling, der bringer amerikanernes helbred i fare, vil vi fortsætte med at skride til handling,« lyder det fra Dave Moore, der er direktør i Novos amerikanske datterselskab i pressemeddelelsen.

Beslutningen kommer som led i et større opgør mod kopiproducenter af det aktive middel i det populære vægttabsmiddel i Wegovy.

I forbindelse med Novos regnskab for første kvartal, der blev offentliggjort i maj, erkendte Lars Fruergaard Jørgensen, at kopivarianter har taget en stor bid af Novo Nordisks markedsandele på det vigtige amerikanske marked.

»Vi havde ikke set det blive så stort. Jeg ved ikke, om nogen havde set det. Man kan selvfølgelig have en forventning om, at vi som markedsaktører skal vide det. Men der er ingen fortilfælde for, at compounding er blevet så stort,« sagde Lars Fruergaard Jørgensen dengang.

Kopiprodukterne har ramt Novo Nordisk særligt hårdt, da 70 procent af salget af kopivarianter er efterligninger af Wegovy.

Novo Nordisk lægger sig med nyheden i bunden af C25-indekset med et fald på over seks procent mandag eftermiddag, mens amerikanske Hims & Hers Health dykker med knapt 25 procent i formarkedet.

Kontroversiel samarbejdspartner

Hims & Hers har – med den tidligere topchef i Novo Nordisk Kåre Schultz i bestyrelsen – solgt specialfremstillede kopier af Novo Nordisks medicin Wegovy i en periode og til en pris, der ligger omkring en tiendedel under listeprisen på Wegovy i USA, selvom Wegovy er beskyttet af patent frem til begyndelsen af 2030erne.

Muligheden for det er opstået, fordi det – ligesom i Danmark – er tilladt for apoteker i USA at fremstille magistral medicin. Det vil sige, at apoteker kan lave medicin til individuelle patienter, hvis der ikke findes en kommercielt tilgængelig behandling.

Derudover giver amerikansk lov mulighed for lovligt at fremstille kopivarianter af patentbeskyttet medicin, hvis der er dokumenteret mangel, og medicinen er opført på den amerikanske lægemiddelstyrelses mangelliste.

Da der i en periode har været mangel på vægttabsmedicin fra både Novo Nordisk og konkurrenten Eli Lilly, er produktionen af såkaldt »compounded« vægttabsmedicin blevet stadig mere udbredt i USA.

Krigserklæring under opsejling

I begyndelsen af 2025 begyndte flere analytikere og investorer da også at ane, at noget var under opsejling på det amerikanske marked for vægttabsmedicin.

Kort efter at Novo Nordisk havde præsenteret sit årsregnskab for 2024 – hvor kopiproduktion endnu ikke fyldte i debatten – tog udviklingen pludselig fart.

Under årets største tv-begivenhed, Superbowl i februar, benyttede Hims & Hers lejligheden til at slå sig op, mens millioner af amerikanere sad foran skærmen.

Reklamen »Syg af systemet« gik lige til sagen: Hims & Hers tilbyder vægttabsmedicin – til priser, almindelige amerikanere kan betale.

Novo Nordisk anslog i begyndelsen af maj, at omkring én million amerikanere er blevet behandlet med kopivarianter.

For godt en måned siden lukkede de amerikanske sundhedsmyndigheder dog for, at Novos produkter lovligt kan kopieres og leveres til patienter, da begge Novos topsællerter, Wegovy og Ozempic, i februar blev fjernet fra myndighedernes mangelliste.

Det er udfordrende at drive et globalt containerrederi i øjeblikket, hvor det ene problem hurtigt bliver efterfulgt af et nyt.

Senest giver det store amerikanske angreb på Iran nye udfordringer for danske Mærsk, der blandt andet fragter varer ind gennem Hormuzstrædet, som Iran truer med at lukke for trafik.

»Vi fortsætter med at overvåge situationen meget nøje, især i betragtning af USAs involvering i konflikten,« skriver Mærsk i en kort kommentar.

Det sker, efter at USA i weekenden involverede sig i krigen mellem Iran og Israel. Israel havde i forvejen bombet flere steder i Iran, og natten til søndag angreb amerikanske fly tre iranske atomanlæg og forårsagede, ifølge USA, enorm skade.

Iran har svaret igen ved at skyde missiler tilbage mod Israel, mens landet samtidig i weekenden har varslet, at Hormuzstrædet mellem Den Persiske Bugt og Omanbugten kan blive lukket.

Det vil være en dramatisk beslutning, fordi det er et af de mest trafikerede stræder i verden og et vigtigt handelsmæssigt knudepunkt. Det bliver blandt andet benyttet af flere Mærsk-skibe hver dag.

»I øjeblikket fortsætter sejladsen gennem Hormuzstrædet, men vi er klar til at revurdere dette baseret på tilgængelige oplysninger. Ligeledes vil vi løbende overvåge sikkerhedsrisikoen for vores specifikke fartøjer i regionen og er klar til at træffe operationelle foranstaltninger efter behov,« hedder det videre fra Mærsk.

Det danske rederi er på flere måder påvirket af konflikten i området.

Fredag oplyste Mærsk, at rederiet midlertidigt stopper med at sende skibe til den israelske havn Haifa som følge af konflikten mellem Israel og Iran. Haifa er den største containerhavn i Israel.

Rederiet har taget beslutningen efter en grundig analyse af trusselsrapporter med særligt fokus på risici ved at anløbe israelske havne, hed det.

Hamas ændrede alt

Mærsk har siden den militante palæstinensiske gruppe Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023 mærket store forandringer. Vigtigst har været lukningen af Suezkanalen – den helt centrale færdselsåre, der forbinder Det Røde Hav og Middelhavet. Forbindelsen er afgørende for verdenshandlen, og før krigen passerede op mod 24.000 skibe årligt gennem den 162 kilometer lange udgravede kanal.

Men fra Yemen har houthierne – den iranskstøttede oprørsbevægelse i landet – sendt utallige angreb mod vestlige handelsskibe. Det er sket i sympati med palæstinensernes kamp mod Israel i Gaza.

Angrebene, der flere gange er blevet besvaret af modangreb fra USA og andre NATO-lande, har medført, at skibe er blevet sænket og kapret, samtidig med at søfolk har mistet livet.

Den konflikt har medført, at de vestlige rederier i stedet for Suezkanalen tager den otte-ti dage længere tur på 7.300 kilometer syd om Afrika.

Handelskrig og houthier

Men oveni er der kommet den handelskrig, som Trump har indledt, og som særligt har påvirket containerfragten mellem Kina og USA.

Nu vil en lukning af Hormuzstrædet påføre rederierne endnu et problem.

»Det har ikke lige så stor betydning som Det Røde Hav, og det vi ser i Stillehavet med Trumps handelskrig. Men vi taler stadig om et kæmpestort marked ind og ud af Mellemøsten. Og det vil få en del følgevirkninger på andre ruter, hvis Hormuzstrædet bliver lukket for containerskibe,« siger Peter Sand, der er chefanalytiker hos analysevirksomheden Xeneta.

Han peger på, at selvom det skaber masser af forvirring og uro, kan det i sidste ende betyde større indtægter til rederierne, fordi den megen uro og ustabilitet har fået fragtpriserne til at stige på flere forbindelser.

»Vi ser de fleste steder, at usikkerheden skaber højere rater, og lige nu tjener containerrederierne gode penge,« siger Peter Sand.

Også i andre danske rederier har man øjnene stift rettet mod situationen i Mellemøsten, der fortsat udvikler sig time for time.

Hos danske Torm, der primært sejler med raffinerede olieprodukter som benzin og diesel, fortæller pressechef, Joakim Nørholm Vasehus, at man fortsat sejler i Hormuzstrædet, men overvåger situationen nøje.

Overvejer at flytte skibe væk

»Vi følger udviklingen i regionen tæt og står klar til at træffe de nødvendige operationelle beslutninger, hvis situationen ændrer sig,« lyder det.

For nu er det også »business as usual« hos Dampskibsselskabet Norden, fortæller selskabets pressechef, Anne-Louise Dam-Rasmussen, der tilsvarende betoner, at man følger udviklingen i regionen »meget tæt«.

Ifølge Berlingskes oplysninger genovervejer flere af de danske rederier lige nu deres tilstedeværelse i Hormuzstrædet, for at undgå et potentielt scenario, hvor skibe er »frosset inde« i en af verdens vigtigste søveje.

»Det er et risikofyldt område, også selvom vi ikke har set konkrete angreb mod shipping endnu. Det er en betydelig region, hvor vi helt sikkert vil se store forstyrrelser, hvis containerne skal sættes af i andre havne,« siger Peter Sand.

Hormuzstrædet er afgørende for den globale oliehandel. Tankskibe transporterede omkring 16,5 millioner tønder råolie og kondensat om dagen fra Saudi-Arabien, Irak, Kuwait, De Forenede Arabiske Emirater og Iran gennem strædet i 2024, ifølge data indsamlet af Bloomberg. Strædet er også afgørende for flydende naturgas, eller LNG, hvor mere end en femtedel af verdens forsyning – hovedsageligt fra Qatar – passerer igennem i samme periode.

Iran vil ifølge Bloomberg ikke kunne henvise til nogen internationale regler, hvis landet lukker for Hormuzstrædet.

Derfor ville amerikanerne sandsynligvis angribe iranske krigsskibe, der potentielt ville forsøge at blokere strædet. En mulighed er at anvende houthiernes taktik fra Yemen. Her er der brugt hurtigere patruljebåde, eller der er sendt droner eller affyret raketter fra land, når kommercielle vestlige fragtskibe er blevet angrebet.

Topchefen for den britiske digitale bank Revolut står til at kunne få en løn, der ikke lader Elon Musk meget efter.

Nikolay Storonsky stiftede i 2015 Revolut, som i dag er 45 milliarder dollar (291,5 milliarder kroner) værd. Han kan ramme en løncheck på mange milliarder dollar, hvis det lykkes for ham at bringe Revoluts markedsværdi op på omkring 150 milliarder dollar, skriver den britiske finansavis Financial Times.

Han har nemlig indgået en bonusaftale, som vil øge hans aktiepost i Revolut med adskillige procentpoints, hvis værdien af selskabet mere end tredobles fra det nuværende niveau, siger avisens kilder.

Mængden af aktier vil være helt op til ti procent af selskabet værd, hvis målet nås. Derfor er hans lønordning blevet sammenlignet med, hvad verdens rigeste mand, mangemilliardæren Elon Musk, tilbage i 2018 fik i stand med Tesla, hvor Musk er både topchef og storejer.

Den lønaftale på 56 milliarder dollar omtales som den største i USAs historie, og den har gennem flere år været genstand for juridiske tovtrækkerier.

330.000 kunder i Danmark

Nikolay Storonskys lønaftale blev indgået, inden det ved en investeringsrunde i 2021 lykkedes Revolut at rejse et kæmpe beløb. Med japanske SoftBank som hovedinvestor steg Revoluts markedsværdi dengang til 33 milliarder dollar.

I 2024 fik ansatte og tidlige investorer lov til at sælge ud af deres aktieposter. Her solgte Nikolay Storonsky aktier for hundreder af millioner af dollar.

Revolut, som har hjemsæde i London, rundede i 2024 52,5 millioner kunder efter en fremgang på knap 15 millioner nye kunder og fordoblede sit overskud til en milliard pund (8,74 milliarder kroner).

Revolut har være i Danmark siden 2022 og arbejder endnu på banklicens fra Litauen, hvor selskabet blev stiftet for ti år siden, men håber at få dansk banklicens og dermed dansk IBAN-nummer i 2026, så kunderne slipper for gebyr for manuel behandling af betalinger og samtidig kan foretage hurtigere betalinger i lokal valuta.

Lige nu har Revolut ifølge Finans 330.000 danske kunder og går efter at nå en million – altså 17 procent af danskerne – i 2027.

Røgen har så småt lagt sig efter den opsigtsvækkende fyring af Novo Nordisks topchef gennem otte år i midten af maj.

Lars Fruergaard Jørgensen har ifølge Finans taget afsked med medarbejderne ved en globale videoseance. Nu venter alle på, hvem der skal overtage posten – og tage styringen med vækstmaskinen i Bagsværd.

Det bliver en kæmpe opgave, der kræver svære valg fra dag ét, vurderer to af landets mest erfarne Novo Nordisk-kendere.

Novo Nordisk har officielt meddelt, at strategien ligger fast trods ledelsesudskiftningen. Men det billede vil ændre sig, når en ny topchef er på plads, forventer Claus Henrik Johansen, direktør og stifter af den børsnoterede investeringsfond Global Health Invest, samt Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank.

Markedet for fedmebehandling er stadig ungt og bevæger sig i nye og uforudsigelige retninger – nærmest fra måned til måned.

Det seneste halve år har Novo Nordisk tabt markedsandele – både til konkurrenten Eli Lilly og til kopiproducenter, der indtil for en måned siden kunne sælge billige efterligninger af Wegovy i USA. Det skyldtes, at midlet stod på den amerikanske lægemiddelmyndighed FDAs liste over præparater, der var mangel på.

Skal tilbageerobre USA

Derudover har det vist sig svært for både Novo Nordisk og Eli Lilly at få forsikringsselskaber til at betale for vægttabsmedicin i USA.

»Den nye topchef skal sikre tilbageerobring af den tabte markedsposition i USA. De tabte markedsandele på både det kommercielle forsikringsmarked og det private selvbetalermarked skal tilbageerobres,« siger Claus Henrik Johansen, der ejer aktier i Novo Nordisk, Eli Lilly og flere andre medicinalselskaber.

»Det er to helt vidt forskellige markeder, og den nye topchef skal sørge for, at Novo Nordisk viser, at de kan agere på begge markeder,« tilføjer han.

Søren Løntoft Hansen fra Sydbank er enig. På kort sigt skal en ny topchef videreudbygge den plan, der allerede er lagt i forhold til stagnationen på det amerikanske marked.

»Og så skal topchefen positionere Novo Nordisk, især på markedet for fedmeforretninger, fremadrettet. Hvordan kommer selvfølgelig meget an på, hvordan markedet udvikler sig. Det står ikke helt tydeligt endnu, men det handler om et mere segmenteret marked med flere aktører, der adresserer forskellige behov,« siger Søren Løntoft Hansen.

Den nye topchefs udfordring forstærkes af, at Novo Nordisk ikke blot har tabt markedsandele. Både Novo Nordisk og Eli Lilly har måttet sænke priserne betydeligt på deres vægttabsmidler for at få amerikanere, der selv betaler, til at vælge de godkendte og patentbeskyttede produkter.

Novo Nordisks afgående topchef har godt nok hele tiden sagt, at prisen på vægttabsmedicin vil blive presset ned, i takt med at produktionskapaciteten vokser, men han havde formentlig ikke forestillet sig, at det gik så hurtigt.

»Det er blevet tydeligt, at markedsdynamikken har ændret sig. Det har vist sig at være et mere forbrugsdrevet, selvbetalt marked frem for et traditionelt forsikringsdrevet marked. Samtidig gør Lilly det virkelig godt lige nu,« siger Søren Løntoft Hansen.

Samtidig står Novo Nordisk – ligesom resten af medicinalbranchen – over for usikre prisforhandlinger med den nye amerikanske regering. Usikkerheden er vokset, efter at Donald Trump tidligere på året rettede hård kritik mod høje medicinpriser med særligt fokus på Novos topprodukter Ozempic og Wegovy.

Skal løse prisproblemet

Spørgsmålet er, om markedet allerede er godt på vej til at overhale både det uafhængige senatsmedlem Bernie Sanders, der har kæmpet for lavere medicinpriser i årevis, og Donald Trump og hans regering. Eller om prisforhandlingerne vil sætte ekstra tryk på den nedadgående prisspiral.

I den forgangne uge offentliggjorde den amerikanske investeringsbank JPMorgan en ny analyse af Novo Nordisk. Banken sænkede sit kursmål for Novo Nordisk-aktien fra 1.000 til 650 kroner.

Det skyldes primært en markant nedjustering af forventningerne til det amerikanske fedmemarked, blandt andet fordi det er vanskeligt for både Novo Nordisk og Eli Lilly at få forsikringsselskaber til at dække vægttabsmedicin.

JPMorgan er langtfra det eneste analysehus, der har nedjusteret sine forventninger til fedmemarkedet på grund af de udfordringer, der præger det amerikanske marked.

Ifølge Claus Henrik Johansen bliver det en vigtig opgave for en ny topchef at »løse prisproblemet«, men også at sikre, at Novo Nordisk laver de forsøg, der skal til for at overbevise forsikringsselskaber og regeringer om, at de skal give tilskud til vægttabsbehandling. 

Han henviser til en helt ny opgørelse fra analyse- og datahuset Airfinity, som viser, at Eli Lilly lige nu er langt mere aktiv end Novo Nordisk, når det handler om at lave forsøg, der skal vise, at vægttabsmedicin kan mere end »bare« at få kiloene til at rasle af.

At bevise i forsøg, at vægttabsmedicin også hjælper på hjerte-kar-sygdomme, diabetes, nyresygdomme, søvnapnø, hormonforstyrrelsen PCOS og fedtlever, er vigtigt, hvis Novo Nordisk og konkurrenterne skal overbevise forsikringsselskaber og offentlige sygekasser om, at de skal give tilskud til medicin.

Novo Nordisk har allerede lavet flere forsøg med Ozempic og Wegovy inden for blandt andet hjerte-kar-sygdomme, nyresygdomme og fedtlever, men ser man på igangværende forsøg, fører Eli Lilly stort ifølge Airfinity med hele 20 forsøg, mens Novo Nordisk lige nu kun har registreret to.

»Den kommende direktør har en opgave med at evaluere, om forsknings- og udviklingsindsatsen er tilstrækkelig nuanceret og værdiskabende til at kunne sikre tilskud til Novo Nordisks produkter inden for vægttab,« siger Claus Henrik Johansen.

Søren Løntoft Hansen er enig i, at der er behov for at gennemgå Novo Nordisks forsknings- og udviklingsprogrammer. Men han mener samtidig, at det er for tidligt at konkludere, at det samlede fedmemarked ikke vil vokse så meget som hidtil antaget.

Ifølge ham er der andre knapper, Novo Nordisks nye topchef kan skrue på, som kan udvide markedet.

»Der findes mange millioner mennesker med svær overvægt, og der bliver flere og flere. Det er stadig meget få af dem, der får medicinsk behandling. Måske to procent. Så vi skal ikke øge antallet af mennesker i behandling med mange procentpoint, før det flytter markedet meget voldsomt,« siger Søren Løntoft Hansen.

I dag bliver svært overvægtige for eksempel i vægttabsbehandling i omkring otte måneder. Hvis man udvikler medicin, der får folk til at blive i tolv måneder i stedet, fordobler man med et slag markedet.

»At finde ud af, hvilke instrumenter Novo Nordisk skal bruge til at skabe vækst i et vægttabsmarked, der udvikler sig løbende, er i min optik den fornemste opgave for en ny topchef i Novo Nordisk,« siger Søren Løntoft Hansen.

Patentkløften begynder at gabe

På lidt længere sigt truer en anden lige så stor opgave, nemlig at sikre fortsat vækst i Novo Nordisk, når Wegovy og Ozempic løber af patent i 2031-32, hvor prisen forventes at falde drastisk.

I medicinalindustrien tager det mange år at udvikle nye lægemidler, og når medicinen løber af patent, overtager kopiproducenter, og priser bliver presset i bund. Patentkløften, kalder man det. 

At komme sikkert over den kræver, at medicinalselskaber træffer de rigtige beslutninger og satser rigtig mange år, før patentet udløber. Og lykkes det ikke, kan det true både aktiekursen og virksomhedens eksistens.

Det kan danske medicinalselskaber som Lundbeck og Leo Pharma tale med om. 

For Novo Nordisks vedkommende kompliceres sagen yderligere af, at Novo Nordisk lige nu vokser voldsomt og vil nå kolosstørrelse, når vi når patentudløbene i Europa i 2031 og i USA i 2032, altså om blot seks-syv år. 

Til den tid kan Novo Nordisks omsætning meget vel have rundet de 600 milliarder kroner. Selv hvis man skruer vækstforventningerne ned til et mere moderat niveau end de 26 procent, Novo Nordisk voksede sidste år, kræver det en kæmpe indsats at få så stor en virksomhed til at vokse.

»Lige nu er Novo Nordisk, men også konkurrenten Eli Lilly, nogle kæmpestore supertankere, der sejler med speedbådsfart. De kan de ikke blive ved med, og det er heller ikke forventningen. Men investorerne køber ind på, at Novo Nordisk bliver ved med at vokse,« siger Søren Løntoft Hansen.

Forventningen er, at det samlede globale medicinalmarked vil vokse omkring fem til seks procent i gennemsnit, når vi når 2030.

»Men for at vokse fem procent på et år vil Novo Nordisks skulle øge salget med i størrelsesordenen 30 milliarder kroner, efter at Wegovy og Ozempic er løbet af patent. Det vil kræve nye multimilliard-blockbusters. Det er sindssygt svært,« siger Claus Henrik Johansen, der ejer aktier i blandt andet Novo Nordisk og Eli Lilly.

Ifølge analysefirmaet Evaluate Pharma vil kun fire ud af de tolv mest værdifulde lægemiddellanceringer i 2024 nå et salg i omegnen af 20 milliarder kroner årligt i 2030, mens blot ét har potentiale til at nærme sig et salg på 40 milliarder kroner.

Ozempic, der var verdens tredjemest solgte lægemiddel, solgte for 120 milliarder kroner i 2024, mens Wegovy solgte for 58 milliarder kroner.

Medmindre Novo Nordisks endnu en gang lykkes med at lægge verden ned med ét nyt, banebrydende lægemiddel, kommer det med andre ord til at kræve en række nye produkter at nå en årlig salgsvækst på 30 milliarder kroner. 

»Så strategien skal evalueres. Jeg er ikke sikker på, at den overordnede pipeline, som vi ser i dag, er tilstrækkelig til at kunne skabe en vækst af den størrelse fra 2032 og frem,« siger Claus Henrik Johansen. 

Lige nu er de to bedste bud på afløsere for Wegovy og Ozempic Novo Nordisks to lægemiddelkandidater CagriSema og amycretin. De to lægemidler har fremvist lovende resultater, som blev yderligere uddybet på en stor diabeteskongres i Chicago i denne weekend.

Men CagriSema er udfordret af, at medicinen er kompliceret at fremstille og kræver en særlig injektionspen med to kamre. Derfor bliver det næppe et middel, der når Wegovy eller Eli Lillys Zepbound i salg.

Og de store afsluttende forsøg med amycretin bliver først indledt i begyndelsen af 2026.

Indtil da – og indtil Novo Nordisk får en ny topchef – må investorerne derfor væbne sig med tålmodighed.

De første af den amerikanske elbilproducent Teslas førerløse taxier er rullet ud på vejene.

Det skete søndag i Austin i den amerikanske delstat Texas og bliver af topchef og storejer Elon Musk set som afgørende for Teslas finansielle fremtid på et tidspunkt, hvor myndighederne gransker den selvkørende teknologi.

Teslas aktionærer håber på, at taxitjenesten kan bringe selskabet tilbage igen. Elon Musks politiske engagement på Donald Trumps side har kostet Tesla et markant fald i salget, fordi forbrugere verden over har boykottet Tesla og direkte protesteret mod selskabet.

Der var da også op til lanceringen søndag demonstrationer i Austin mod Teslas såkaldte »robottaxier«, skriver The Guardian.

Begrænset premiere

Omkring ti biler af typen Model Y er sendt ud på vejene. Med i hver af dem sidder en Tesla-ansat på passagersædet, klar til at gribe ind. Samtidig er det i begyndelsen kun en udvalgt gruppe af influencere på sociale medier, der får adgang til at køre med bilerne.

Taxierne vil også kun køre inden for begrænsede områder, hvor de blandt andet undgår udfordrende vejkryds, og de er koblet op over mobilnettet til et kontrolcenter, som kan gribe ind, hvis der opstår problemer, skriver den britiske finansavis Financial Times.

Prisen for en tur ligger lige nu fast på 4,20 dollar (27,22 kroner, red.).

De amerikanske trafikmyndigheder, National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA), er i gang med flere undersøgelser af Elon Musks udsagn om, hvad Teslas autopilot og »fuldt selvkørende« systemer evner. 

Trods navnet skal der stadig sidde et menneske ved rattet og være fuldt opmærksom på trafikken i modsætning til Googles Waymo-taxier, der som det eneste selskab i USA kører rundt i flere amerikanske byer helt uden chauffør.

Så sent som i begyndelsen af maj udbad NHTSA sig yderligere oplysninger om den teknologi, der indgår i taxierne.

Ifølge Washington Post har der været 17 dødsulykker og fem med alvorligt sårede, hvor Teslas teknologi indgår. Tesla var gennem flere år det ubestridt største elbilmærke og optrådte derfor hyppigere i ulykkesstatistikkerne.

Klar til hurtig udrulning

Elon Musk, der er verdens rigeste mand, skrev tidligere i juni i et opslag på X, som han ejer, at der »om nogle få måneder« vil rulle 1.000 selvkørende taxier rundt i storbyer som San Francisco og Los Angeles på den amerikanske vestkyst. Han kalder lanceringen af de selvkørende biler for »kulminationen på et årtis hårdt arbejde«.

Elon Musk har talt om premieren i Austin siden sidste sommer, men lanceringen har hele tiden rykket sig, fordi »vi er superparanoide om sikkerheden«.

En gruppe demokratiske senatorer i Texas bad da også i sidste uge Tesla om at udsætte premieren på de nye selvkørende taxier til september, indtil en ny lov om selvkørende biler træder i kraft.

Ud over Waymo og Tesla afprøver Amazon og Volkswagen/VW også førerløse taxier i Austin.

Selvkørende biler på offentlige veje er fuldt afhængige af hurtige, mobile dataforbindelser, som skal levere dem de afgørende vigtige oplysninger i massevis uden forsinkelse, der gør det muligt at køre ordentligt og undgå sammenstød og uheld. 

Bilerne er selv udstyret med sensorer, som iagttager, hvad der sker omkring bilen, og teknologien skal så sikre, at bilen reagerer, som hvis der sad en menneskelig chauffør bag rattet.

Eksperter påpeger risiciene ved at sikre ordentlige forbindelser konstant, når antallet af selvkørende biler måtte vokse, ligesom de advarer om, at der er grænser for, hvor mange selvkørende biler en person er i stand til at overvåge på afstand.

Et hul i skattelovgivningen har betydet, at Gældsstyrelsen siden 2021 har eftergivet gæld til rockere- og bandekriminelle i exitforløb uden at stille modkrav om, at de skal holde sig ude af kriminalitet. 

Den betingelsesløse eftergivelse har betydet, at rockere- og bandemedlemmer gældfri har kunnet vandre tilbage i de kriminelles rækker uden risiko for, at deres gæld på op til flere hundrede tusinde kroner genopstod.

Efter Berlingskes afdækning af sagen blev der i februar indgået en bred politisk aftale, der skal lukke hullet, så det ikke er en gratis omgang at få slettet sin gæld. Heller ikke for andre, der måtte få eftergivet deres gæld og efterfølgende begå kriminalitet. 

Aftalen skal overordnet sikre, at de, som får en håndsrækning fra staten i form af gældseftergivelse, ikke misbruger den chance.

Men nu lægger aftalepartierne op til en yderligere stramning af reglerne.

Aftalen fra februar indebærer, at gælden genopstår, hvis en borger inden for en femårig periode fra det tidspunkt, hvor gælden er sløjfet, sigtes for kriminalitet og ved en endelig dom idømmes fængsel.

Den nye stramning gælder helt specifikt skatteøkonomisk kriminalitet og følger af en tillægsaftale, som blev indgået i sidste uge, og som Berlingske nu kan løfte sløret for.

En bøde er nok

På skatteområdet får betingelserne for gældseftergivelse altså nu et ekstra vrid.

For med tillægsaftalen kan alene en bøde medføre, at en skyldners gæld vil genopstå. Det kommer til at ske, hvis vedkommende får en bødestraf på 50.000 kroner eller derover for overtrædelser på skatteområdet.

Ifølge skatteminister Rasmus Stoklund (S) har partierne indgået en aftale, »der rammer en vigtig balance«.

»Hammeren falder hårdt for dem, der misbruger samfundets tillid ved at begå kriminalitet, efter de har fået eftergivet gæld til det offentlige. Det gælder også skatteøkonomisk kriminalitet,« lyder det fra Rasmus Stoklund, der mener, at det er »helt rimeligt«.

Ifølge Venstres skatteordfører, Preben Bang Henriksen, har »vi på skatteområdet bevidst ønsket at medtage også større bøder, så de også straks udløser ellers afskrevet gæld«.

Provokerende 

Danmarksdemokraternes retsordfører, Betina Kastbjerg, kalder det et vigtigt signal, at »vi nu klokkeklart siger, at eftergivet gæld genopstår, hvis man misbruger samfundets tillid«.

»Men der skal ikke være tvivl om, at vi gerne var gået endnu længere,« lyder det fra Betina Kastbjerg.

At netop bødestraffe for skattekriminalitet kommer ind som en betingelse i den politiske tillægsaftale er næppe tilfældigt, vurderer forsvarsadvokat Karoline Normann, der i mere end ti år har siddet i Advokatrådets strafferetsudvalg, senest som formand. 

»Hvis du får eftergivet din gæld til det offentlige og efterfølgende begår skattekriminalitet og snyder Skat, så vil skattemyndighederne være til grin. Det vil af de fleste nok opleves som provokerende,« siger Karoline Normann.

Berlingske kunne i efteråret netop berette om et tidligere bandemedlem, som genoptog sin kriminelle løbebane, et års tid efter at han var gået i et såkaldt exitforløb.

I det forløb kunne bandemedlemmet potentielt have benyttet en rosende udtalelse fra Østjyllands Politi til at forsøge at få slettet gæld til det offentlige. Om vedkommende har fået eftergivet gæld, vil skatteministeren ikke oplyse.

Forsidefrygten

Ifølge Annette Olesen, der er kriminolog ved Aalborg Universitet, sigter tillægsaftalen netop mod at undgå den slags historier. 

»Politikerne vil ikke have forsider med historier med rockere, der har fået eftergivet gæld, og efterfølgende går tilbage til deres miljø. Det her er et tydeligt tegn på, at politikerne er bange for den slags forsider, og at de helgarderer sig – også ved at lade reglerne gælde for alle, der får eftergivet gæld,« siger Annette Olesen.

Hun mener, at de nye regler om betinget eftergivelse af gæld til det offentlige falder helt i tråd med andre skærpelser på det kriminalpolitiske område, hvor der er kommet flere bandepakker og senest også er bebudet strafforhøjelser på en række områder. 

At netop skattekriminalitet kommer i særskilt fokus giver ifølge Annette Olesen god mening. 

»Politikerne har længe gået efter at ramme rocker- og bandemedlemmernes økonomi, så derfor giver det god mening, at det netop er på skatteområdet, at betingelserne er ekstra hårde. Det går rigtig fint i spil med anden politik på området,« siger hun.

»Jeg synes, at det er en rigtig god idé at indføre de her betingelser i lovgivningen, hvis det så samtidig medfører, at man tør eftergive flere dømtes gæld, fordi vi ved, at gæld er et kæmpe benspænd i forhold til at komme tilbage og leve kriminalitetsfrit,« siger Annette Olesen.

Nultolerance

Ifølge Michael Gøtze, juraprofessor ved Københavns Universitet, sender politikerne med tillægsaftalen »et meget klart politisk signal om nultolerance over for skatteøkonomisk kriminalitet«.

»Signalet ligger i forlængelse af det generelle fokus på skattesnyd de senere år, som med udbytteskattesagen og andre sager som bagtæppe er blevet en slags særlig kriminalitet med samfundet som »offeret«,« siger Michael Gøtze og tilføjer.

»Man får indtryk af, at politikerne benytter lejligheden til at minde om, at en god borger er en god skatteborger«.

Berlingske kunne netop i sidste uge fortælle, at skattemyndighederne har intensiveret deres jagt på de store fisk i den kriminelle underverden. Det sker ved hjælp af et nyt, potent it-våben, Skat Intel, der er udviklet til at finde de store fisk ved at afdække personnetværk og mønstre på tværs af indtil videre op til 25 datakilder.

Ingen regler uden undtagelser, så i tillægsaftalen er partierne også blevet enige om, at »helt særligt socialt udsatte – kendetegnet ved hjemløshed, psykisk sygdom og mangeårigt misbrug« skal kunne undtages fra, at sløjfet gæld genopstår. 

»Det kan ske, hvis de anmoder om det, og hvis visse betingelser er opfyldt,« står der i aftalen. 

Det endelige lovforslag forventes at blive fremsat i løbet af efteråret 2025, så de nye regler kan træde i kraft 1. januar 2026.

Bag aftalen står regeringen, SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

Britiske BBC trækker nu i bremsen og tager første skridt mod en retssag for at få stoppet selskaber, der bruger radio- og tv-organisationens indhold til oplæring af kunstig intelligens.

BBC har i et brev til topchefen for den amerikanske iværksætter Perplexity, Aravind Srinivas, meddelt, at radio-/tv-stationen har fundet beviser for, at Perplexitys søgemaskine er »oplært med BBC-indhold«.

BBC har fundet eksempler på, at Perplexity ordret har anvendt materiale fra BBC, og at links til BBCs website i søgeresultater indbefatter indhold, som netop er blevet lagt på nettet. BBC mener derfor, at Perplexitys brugere får så mange oplysninger fra BBCs indhold, at de ikke har behov for faktisk at besøge BBCs website og tjenester selv.

Medmindre Perplexity, der har hovedsæde i San Francisco på den amerikanske vestkyst og har Amazon-stifter og mangemilliardær Jeff Bezos blandt sine investorer, øjeblikkeligt hører op med at stjæle BBCs indhold og sletter alle kopier, der er taget af det til brug for oplæringen, bliver selskabet trukket i retten med krav om erstatning, skriver Financial Times og The Guardian.

BBC anfører, at en stikprøve taget i december 2024 viste, at 17 procent af Perplexitys søgesvar til brugerne havde »betydelige« udfordringer med, hvordan BBCs indhold blev anvendt.

Det er første gang, at BBC tager fat om selskaber bag kunstig intelligens. Den fremadstormende teknologi virker først, når den er blevet oplært med et righoldigt og omfattende materiale. Ellers kan den ikke på ordentlig vis svare på brugernes spørgsmål og henvendelser.

Masseindsamler indhold til oplæring

Derfor anvender mange selskaber sig af metoden, hvor de masseindsamler materiale fra internettet. Her er mediers indhold – artikler og udsendelser – et stort fokus, fordi de kunstige intelligenser herigennem får et ajourført billede af verden, af personer, virksomheder, begivenheder og meget mere.

Det meste af BBCs indhold – artikler som udsendelser – ligger frit tilgængeligt for alle, men det betyder ikke, at man har ret til at kopiere det og bruge det andetsteds. Alt er beskyttet af ophavsret og kræver forudgående tilladelse, ofte mod betaling, hvis man ønsker at tage det i brug.

Perplexity kalder BBCs krav »manipulerende og opportunistiske« og siger, at BBC har »en fundamentalt forkert forståelse af teknologien, internettet og ophavsretslovgivningen«.

Selskabet står ikke selv for oplæringen af de såkaldte sprogmodeller, som ligger bag kunstig intelligens, men laver en brugerflade, hvorigennem de besøgende kan vælge mellem andre tjenester som OpenAIs ChatGPT, Googles Gemini og Anthropics Claude. Perplexity anvender Meta-/Facebook-koncernens sprogmodel, Llama, men forsøger at forbedre dens nøjagtighed, så man undgår de såkaldte hallucinationer, hvor den kunstige intelligens frit opfinder svar, lyder selskabets forsvar.

Også store nyhedsorganisationer som News Corps Dow Jones, New York Post, The New York Times og The Wall Street Journal har indledt en juridisk kamp med Perplexity, der omvendt har indgået aftaler med Time, Fortune og tyske Der Spiegel, som kompenseres økonomisk, når deres indhold dukker op i svarene hos Perplexitys kunstige intelligens.

Perplexity har flere end 30 millioner brugere, primært i USA, og tjener sine penge ved at sælge abonnementer.

Der er ikke blot udsigt til sommer med sol og varme. Nu ser det også ud til, at prisen på en kop kaffe begynder at falde.

Den har ligget rekordhøjt gennem det seneste år som følge af fejlslagen høst verden over på grund af klimaforandringerne. Ekstrem tørke og voldsomme regnskyl har ødelagt høsten mange steder, hvilket har sendt prisen på kaffe helt i vejret.

Nu ser  udviklingen imidlertid ud til at vende. Prisen på såkaldte futures på arabicabønner, hvor man aftaler de fremtidige handelspriser, er faldet til det laveste siden 21. januar. Det skaber forventninger om, at forsyningerne øges, og at de geopolitiske spændinger med militær krig og toldkrig ikke vil lægge en dæmper på efterspørgselen på kaffe.

Vejrforholdene i Brasilien, som er verdens største kaffeproducent, ser gunstige ud, netop nu hvor den store høst for 2025-2026 er i gang. 11. juni var den brasilianske kaffehøst nået op på 35 procent af den forventede, samlede høst.

Det er syv procent mere på en enkelt uge men stadig på linje med udviklingen i 2024.

26 procent af de høstede bønner er af den finere arabicaslags. For et år siden lå det på samme tid på 30 procent, men over fem år er gennemsnittet på 25 procent.

Kaffeprisen ligger lige nu på 3,17 dollar (20,60 kroner) pr. pund. Det er 13,9 procent mindre end for en måned siden, selvom kaffen stadig er 41,20 procent dyrere, end hvad den var for et år siden.

Prisen toppede 10. februar i år, hvor et pund kaffe kostede indkøberne 4,18 dollar (27,16 kroner).

Svenske kaffepriser er allerede sat ned

Allerede tidligere i denne uge begyndte de store detailkæder i Sverige – Willys, ICA, Lidl og Coop – at sænke priserne på kaffen. Normalt går der mindst tre måneder, før de ændrede priser på indkøb af den rå kaffe slår igennem ude i butikkerne.

Willys sænkede prisen på en pakke kaffe med mellem tre og ni svenske kroner, skriver Svenska Dagbladet.

Råvareekspert Torbjörn Iwarson fra Centaur Commodity forudser et boom i kaffeproduktionen.

»Det tager to år, fra man planter en kaffebusk, til den begynder at producere. Hvis vi går to år tilbage, var prisen højere end produktionsomkostningerne. Der vil opstå et boom i kaffedyrkningen i Brasilien og overalt i verden,« siger han.

Han mener derfor, at prisen på den rå kaffe kan ende med at blive halveret. Om det sker, afhænger dog af verdenssituationen og efterspørgslen på kaffe.

Topchefen for den italienske kaffekæde Illycaffès Cristina Scocchia, siger til nyhedsbureauet Bloomberg, at hun forventer fortsat faldende kaffepriser, som over de næste 15 måneder vil nå ned i niveauet 2,00-2,50 dollar (16,25 kroner) pr. pund.

Ifølge Danmarks Statistiks forbrugerindeks steg kaffeprisen i maj med 6,9 procent i forhold til i april, og den ligger 26,2 procent højere end for et år siden.

Det amerikanske landbrugsministerium forventer stigende kaffehøst i ikke blot Brasilien men også i Vietnam, der er verdens største producent af robustakaffe, der bruges som kaffepulver og som del af kaffeblandinger. Ministeriet forventer en brasiliansk høst, der ligger 0,5 procent højere end sidste høst, og en vietnamesisk, der er 6,9 procent større.

Øresundsbroen, som til sommer fylder 25 år, er ubestridt verdens dyreste bro at køre over.

Det viser en prissammenligning, som det svenske dagblad Sydsvenskan har foretaget, og Storebæltsbroen er også med helt oppe i verdenstoppen.

En enkeltbillet over Øresundsbroen mellem Amager ved Københavns Lufthavn og Lernacken ved Malmø koster 510 danske kroner, fremgår det af Øresundsbroens hjemmeside.

Ikke én skattekrone er gået til broen

Pendlere med Brobizz og særlige aftaler får turen noget billigere efter at have betalt årsafgiften, men den rene pris – som for en svensker står i 750 svenske kroner – er mere end dobbelt så høj som de broer i verden, som er de næstdyreste at køre over i egen bil.

Det er broerne mellem Kobe og Naruto i Japan, Confederation Bridge i Canada og så Storebæltsbroen fra Korsør over Sprogø til Nyborg.

Ifølge Sydsvenskan skal man køre over Øresundsbroen 17 gange, før gennemsnitsprisen bliver lavere, end når man får rabat på at krydse Storebæltsbroen. Derefter er Øresundsbroen den næstdyreste bro i verden for kunder med rabat.

Øresundsbrokonsortiet ejes i fællesskab af den danske og den svenske stat.

»Vi har ikke anvendt en eneste skattekrone for at betale for denne bro. Og indtil nu har vi endnu en gæld tilbage at betale,« siger Linus Eriksson, som er administrerende direktør for Øresundsbrokonsortiet, til avisen.

Han tilføjer, at en anden årsag til den høje pris er, at billetten for at køre i bil eller lastbil over Øresund skal koste, hvad man betaler for at sejle med færgen mellem Helsingør og Helsingborg. Det var en del af den aftale, som Danmark og Sverige i 1991 indgik om byggeriet af Øresundsbroen, der blev indviet i 2000.

»Af hensyn til færgetrafikken kan vi ikke fastsætte, hvilken pris vi selv ønsker,« siger Linus Eriksson, som forudser, at en halvering af billetprisen på Øresundsbroen inden for et par timer ville udløse en stævning fra det svenske færgeselskab Øresundslinjen, som driver færgefarten mellem Helsingør og Helsingborg.

Siden broen åbnede, er en enkeltbillet med bil over Øresund blevet omkring 42 procent dyrere for danskere.

Bestyrelsesformand: Det er danskernes skyld

Bo Lundgren, som er tidligere partileder for det konservative Moderaterna og gennem ni år har været bestyrelsesformand for Øresundsbrokonsortiet og det svenske ejerselskab Svedab, siger, at det er danskernes skyld, at priserne er så høje.

»Vi svenskere forsøger at holde priserne tilbage, mens den danske ambition, helt forståeligt, er: 'Kan vi forhøje priserne, så vi får endnu flere penge ind? Så kan vi bidrage til at finansiere andre projekter.' Det er bare at acceptere, at sådan er det,« siger han til avisen.

Bo Lundgren var skatteminister i 1991, da det blev besluttet at bygge broen.

Det svenske dagblad Kvällsposten havde gennem flere år en fast markering på sin lederside, hvor der stod »... i øvrigt mener vi, at priserne på Øresundsbroen skal sænkes« med reference til den romerske statsmand og forfatter Cato den ældres faste afslutning på sine senatstaler, hvor han talte for et ødelæggende angreb på den fønikiske koloni Karthago: »Praeterea censeo Karthaginem esse delendam« (I øvrigt mener jeg, at Karthago bør ødelægges).

Den billigste måde at krydse Øresundsbroen på er i øvrigt at tage toget. Her koster en enkeltbillet mellem København og Malmø ifølge Rejseplanen 97 danske kroner, hvor den købt i Sverige koster 150 svenske.

Øresundsbroen blev indviet 1. juli 2000 og består af en kunstig halvø ud for Amager, en 3,7 kilometer lang sænketunnel under Drogden, den kunstige ø Peberholm ved Saltholm og en 7,8 kilometer lang bro. Den samlede længde fra kyst til kyst er 15,9 kilometer. Der er en firsporet motorvej og en dobbeltsporet jernbane under kørebanen.

I 2024 kørte i alt 7.573.367 biler, motorcykler, busser, last- og varebiler over Øresundsbroen, det hidtil største antal siden broens åbning.