Arne Lohmann Rasmussen har meget travlt i disse dage.

Som chefanalytiker i Global Risk Management er hans job nemlig at holde øje med verdens energimarkeder – især olie – og lige nu sker der ekstremt meget på den front.

Uroen i Mellemøsten har fået olieprisen til at suse op med 20 procent den seneste måned, og lige nu holder folk som Arne Lohmann Rasmussen vejret, for stigningen kan vise sig kun at være begyndelsen.

Iran truer nemlig med at lukke det enormt vigtige Hormuzstrædet, efter USA i weekenden angreb tre iranske atomanlæg.

Arne Lohmann Rasmussen, som har fulgt oliemarkedet i 25 år, tror af flere årsager ikke, at Iran rent faktisk gør alvor af sine trusler om at lukke strædet.

Men hvis det sker – hvilket chefanalytikeren ser 10-15-procents sandsynlighed for – vil det få store konsekvenser for verdenshandlen og i sidste ende danskerne.

»Der er en meget lille sandsynlighed for, at Iran lukker strædet. Men det vil have en voldsom effekt, hvis de gør det,« pointerer Arne Lohmann Rasmussen.

Han har allerede bidt mærke i en ting, der bekymrer ham.

Strædet har betydning for dig og mig

Det er langtfra alle, der kan placere Hormuzstrædet på et verdenskort, men derfor skal man ikke undervurdere passagen på 161 kilometer, som er et af de mest trafikerede steder i hele verden.

Hormuzstrædet ligger mellem Oman og Iran, og det forbinder Den Persiske Bugt med Omanbugten.

Hele 20 millioner tønder olie sejlede i gennemsnit gennem strædet hver dag sidste år, viser tal fra den amerikanske energimyndighed EIA.

Det svarer til, at godt hver femte tønde olie i hele verden har taget turen gennem Hormuzstrædet, og betydelige mængder naturgas gør det samme.

Bliver strædet blokeret, kan markedet ikke opveje tabet på anden vis. Heller ikke hvis andre lande skruer op for olieproduktionen, påpeger chefanalytikeren:

»Vi risikerer at komme i en situation, hvor vi for første gang siden 1970erne mangler fysisk olie på markedet på den korte bane.«

Den erfarne oliemand understreger derfor, at en lukning af strædet vil have enorme konsekvenser – også for danskernes pengepunge. Olie, benzin, naturgas og endda strøm vil blive betydeligt dyrere herhjemme.

Men de stigende energipriser er bare én mulig konsekvens.

»En blokade af strædet kan være det, der får verdensøkonomien til at tippe ind i en recession. Verdensøkonomien er allerede under pres på grund af toldkrigen, og det her er det sidste, vi har brug for,« mener chefanalytikeren.

En recession vil sandsynligvis sende danskernes aktieformuer ned og inflationen op, men der er ingen grund til at male fanden på væggen endnu.

Arne Lohmann Rasmussen tror mest på, at Irans trusler bliver ved snakken. Det samme gør andre eksperter, som blandt andet CNBC har talt med.

I løbet af weekenden har chefanalytikeren dog opjusteret sin sandsynlighed fra under fem til nu 10-15 procent for, at strædet lukkes.

Et økonomisk selvmål for Iran

Hvis Hormuzstrædet bliver lukket, vil det være historisk.

Det har aldrig været lukket før. Ikke engang under Irakkrigens værste dage. Og det vidner om en ganske vigtig ting:

Iran har selv en massiv interesse i at holde strædet åbent, fordi landet eksporterer olie til Kina den vej, og fordi Iran importerer benzin og diesel, som de ikke selv har raffinaderier nok til at lave.

Blokerer Iran strædet, vil det være et økonomisk selvmål. Det er det vigtigste argument for, hvorfor chefanalytikeren i udgangspunktet ikke ser en lukning komme.

»Hvis Iran var et rationelt land, kunne de ikke finde på at lukke Hormuzstrædet. Men de har en irrationel ledelse og er trængt op i en krog, hvor en lukning er det eneste våben, man har tilbage,« uddyber Arne Lohmann Rasmussen.

Det iranske parlament har søndag vedtaget, at Hormuzstrædet kan lukkes, men det er landets øverste sikkerhedsråd, der officielt skal stemme for det.

Arne Lohmann Rasmussens øjne er dog stift rettet mod den iranske leder, ayatollah Ali Khamenei, fordi det er ham, der plejer at have det sidste ord.

Chefanalytikeren holder også øje med noget andet, der bekymrer ham. For en blokade af strædet kan se ud på mange måder.

Pludselig rammer skibe ind i hinanden

Tirsdag i sidste uge stod to skibe i brand nær Hormuzstrædet.

Skibene var sejlet ind i hinanden, og selvom Reuters hverken meldte om tilskadekomne eller olieudslip, vakte uheldet opsigt.

Fra besætningerne lød det, at de to skibe var sejlet ind i hinanden, fordi deres vejvisere i form af GPS- og AIS-signaler viste forkert.

»Når de to signaler bliver påvirket, øger det risikoen for, at skibe sejler sammen. Det er en form for påvirkning af strædet, og det er ret tydeligt, at det kommer fra iransk side,« forklarer Arne Lohmann Rasmussen.

Lukker iranerne Hormuzstrædet, vil det være ulovligt, fordi det er internationalt farvand. I praksis vil Iran også have svært ved at lægge eksempelvis miner for at spærre strædet af fysisk.

Den erfarne analytiker mener dog ikke, at en fysisk blokade er nødvendig.

De iranske trusler og signalforstyrrelserne har sendt forsikringspræmier i vejret på tankskibe, og prisen for at få sejlet olieprodukter rundt i verden er steget.

»Det er truslen i sig selv, der er effektiv. Har et land adgang til missiler, kan man udrette ret meget skade med få midler. Man skal bare ramme ét skib med et missil, så er risikoen så stor, at mange vestlige rederier ikke vil sejle igennem,« siger Arne Lohmann Rasmussen.

Han drager en parallel til, at houthiernes missilangreb i Det Røde Hav fik mange rederier til at sejle syd om Afrika i stedet for at skyde genvej.

Der er dog en væsentlig forskel på situationen i Det Røde Hav og i Hormuzstrædet.

Der er ingen oplagte alternative sejlruter til Hormuzstrædet, siger chefanalytikeren, og derfor kan energipriserne spurte opad, hvis det bliver blokeret.

Spurten kan meget vel komme til at ligne dem, vi så under Ruslands invasion af Ukraine eller Irakkrigene, mener Arne Lohmann Rasmussen.

Han vurderer, at olieprisen kan stige 50 procent fra dagens niveau, hvor en tønde nordsøolie koster 77 dollar, hvis lukningen bliver en realitet.

Status mandag eftermiddag er dog, at olieprisen næsten står stille, selvom det er første handelsdag efter det amerikanske angreb i Iran.

Men verden drejer hurtigt i disse dage, og alt kan blive ændret på et splitsekund.

Kære læser.

Af gode grunde ved jeg ikke, hvordan din weekend har været, men jeg håber, den har været fyldt med is, sol og sommer.

Det har min i hvert fald.

Jeg har varmet godt og grundigt op til sommerferien, men inden vi allesammen trækker stikket og glemmer alt om vores privatøkonomi, vil jeg minde dig om en vigtig deadline, der venter lige om hjørnet.

Deadlinen er 1. juli, og det er simpelthen skæringsdatoen for, hvornår det bliver endnu dyrere at have skattegæld.

Med andre ord:

Hvis du – ligesom jeg – åbnede din årsopgørelse for 2024 i foråret og så, at du manglede at betale noget til Skattevæsenet, så er det en rigtig god idé at få den gæld ud af verden.

Når kalenderen viser 1. juli, springer renten på restskat nemlig fra 5,3 procent til 7,3 procent. Og man får vel at mærke ingen fradrag for renteudgifterne – overhovedet.

Revisionshuset BDO har regnet på, hvad renteforskellen betyder i kroner og øre.

Har man en restskat på 5.000 kroner, er der over 200 kroner at spare ved at betale inden skæringstidspunktet, påpeger de.

Spørger du mig, er den besparelse værd at tage med. Det kan hurtigt blive til et par is eller fem i løbet af sommeren, hvis du alligevel har pengene til rådighed.

Min egen restskat sørgede jeg for at få ud af verden med det samme, jeg blev opmærksom på den, for Skat lægger dag til dag-renter på, og jeg synes ikke ligefrem, det er sjovt at betale renter.

Derfor har jeg også rettet min forskudsopgørelse i år til, så det forhåbentligt ikke sker igen.

Ugens anbefalinger

Hvis du modtog nyhedsbrevet i sidste uge, vil du måske have bemærket, at vi har introduceret et nyt punkt.

Vi kalder det »Ugens anbefalinger«, og her vil min kollega Povl Dengsøe og jeg anbefale tre artikler med et privatøkonomisk fokus, vi er stødt på i løbet af ugen.

I denne omgang er mine anbefalinger:

• Visse boligejere kan spare penge på at splitte realkreditlånet op i to. Jeg har talt med cheføkonom i Mybanker Jens Hjarsbech om, at boligejere med afdragsfrihed og relativt høj gæld i deres bolig kan spare penge på at have to realkreditlån. Læs mere her.
• Her bobler boligfesten mest. Danskerne handler boliger i rekordhøjt omfang. Andre områder overhaler nu hovedstaden, som ellers plejer at ligge i front. Læs Povl Dengsøes artikel her.
• Så stor en besparelse venter 300.000 danske boligejere. Den 1. juli er også en vigtig skæringsdato for boligejere med F-kort- eller FlexKort-lån. De får ny rente, og Euroinvestor har forhørt sig hos realkreditinstitutterne om, hvad de forventer. Læs mere her.

Ugens tip

Et hav af danske unge får i disse dage studenterhuen på hovedet, og jeg glæder mig allerede til at cykle hjem fra arbejde og møde en buldrende studentervogn på min vej.

Som en slags »tillykke« til jer studenter kommer der et privatøkonomisk fif, som jeg selv gerne ville have vidst, da jeg var i jeres sted:

Når I flytter hjemmefra og måske begynder at studere, vil mange af jer sandsynligvis tage et studiejob for at få de økonomiske ender til at mødes.

Jeg kan kun anbefale, at man tager et job. Studier viser, at man lettere kommer i arbejde bagefter, og det er genialt at møde nogen uden for studiegruppen.

Hagen er bare, at hvis du arbejder en hvis legemsdel ud af bukserne, risikerer du at skulle betale din SU tilbage, fordi du har tjent for meget.

De fleste på en videregående uddannelse må tjene 237.588 kroner ved siden af deres SU om året. Det er temmelig højt og er blevet sat op for nogle år siden, men jeg kender alligevel mange flittige mennesker, der har været tæt på at overskride det.

Derfor kommer her et lille tip, som min gode ven gjorde mig opmærksom på: Hvis man tjener mere end grænsebeløbet, kan man bede sin arbejdsgiver om at indbetale differencen til en ratepension med fradrag.

Der er intet odiøst i at gøre det. AkademikerPension foreslår det endda selv, og på den måde kan man tjene en del ekstra til alderdommen uden at betale sin SU retur. 

Jeg håber dog, at du lige tager en snak med din arbejdsgiver – og måske dit pensionsselskab – inden du satser på løsningen.

Hav en dejlig uge – tak for at læse med og SKÅL, hvis du er blevet student!

»More money, more problems«, sang den amerikanske rapper Notorious B.I.G. for 28 år siden. Budskabet var, at det ikke nødvendigvis gør livet lettere at blive rig over natten.

Om finansminister Nicolai Wammen (S) har det på samme måde efter sin femte og største milliardopjustering af råderummet, vides ikke. Men sikkert er det, at der følger store udfordringer med.

Selvom der allerede er afsat store milliardbeløb til Forsvaret, er kampen om pengene i fuld gang på Christiansborg.

Hvor meget der bliver at gøre godt med, kan Nicolai Wammen endnu ikke løfte sløret for. Det afhænger i høj grad af resultatet ved NATO-topmødet, der foregår i Haag i de kommende dage.

Men finansministeren lægger ikke skjul på, hvad han og Socialdemokratiet vil prioritere, når pengene skal fordeles.

»For os er det vigtigt, at vi investerer i velfærdssamfundet. Vi skal sikre, at vi har velfungerende folkeskoler, daginstitutioner og et stærkt sundhedsvæsen,« siger Nicolai Wammen til Berlingske.

Økonomiminister Stephanie Lose (V) har til gengæld været ude at sige, at det skal være »billigere at være dansker«.

Og selvom SVM-regeringen allerede har indført flere skattelettelser, end de normalt er glade for i Socialdemokratiet, er Nicolai Wammen åben for Venstres ønsker.

»Jeg udelukker ikke noget,« siger han og kommer med et socialdemokratisk argument for, at det kunne give mening:

»Selvom inflationen er faldet, er priserne stadig meget høje i Danmark. Det er også en bekymring for os.«

Høje forventninger

Mandag formiddag ryddede finansministeren nyhedsfladen for at fortælle om den suverænt største opjustering af råderummet, siden SVM-regeringen kom til magten.

Mange medier skriver, at Nicolai Wammen har fundet flere penge i statskassen, men råderummet findes faktisk slet ikke i virkeligheden.

Råderummet er Finansministeriets bud på, hvor meget der er tilbage, når alle de forventede udgifter er trukket fra de forventede indtægter frem mod 2030.

I de seneste år er forventningerne til indtægterne skruet gevaldigt op, hvorfor råderummet samlet set er blevet opjusteret med over 100 milliarder kroner.

Årsagen er enkel: Dansk økonomi klarer sig langt bedre end antaget. Der kommer flere mennesker til Danmark for at arbejde, og danske eksportvirksomheder klarer sig overraskende godt.

Derfor betales der mere i skat, hvilket giver regeringen et stort forventet plus på kontoen. Det forventede overskud kan så bruges på politiske prioriteringer i de kommende år.

Men først skal der styr på at finansiere oprustningen, siger Nicolai Wammen, der opfordrer til at »tage tingene i den rigtige rækkefølge«.

Siden Ruslands invasion af Ukraine har et bredt politisk flertal været enige om, at Danmark skal bruge markant flere midler på forsvaret og beredskabet – helt op mod fem procent af BNP.

Regeringstoppen er i denne uge til NATO-topmøde i Haag for at blive klogere på den endelige regning.

Uanset hvad, vil det handle om store milliardbeløb hvert eneste år.

Opjusteringen af råderummet betyder dog, at regeringen sandsynligvis ikke er tvunget til at skære andre steder for at få råd frem mod 2030.

Og det glæder finansministeren.

»Det er rigtig godt nyt for os alle sammen, for det giver os et bedre udgangspunkt til at håndtere de kommende års store udfordringer i en urolig verden,« siger han.

Overvismandens advarsel

Meget tyder på, at der stadig vil være penge i råderummet, når der er styr på finansieringen af Forsvaret og beredskabet.

De borgerlige partier og erhvervslivet kræver, at pengene bruges på skattelettelser, mens venstrefløjen vil øge udgifterne til den offentlige sektor.

Politikerne bør dog være varsomme med at se råderummet som sikker finansiering og bare bruge løs, advarer overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet, Carl-Johan Dalgaard.

Han minder således om, at råderummet er en usikker størrelse – og at usikkerheden ikke er blevet mindre det seneste år.

»Vi står med det, der ligner et sammenbrud af den multilaterale verdensorden. Hvordan det sætter sig, ved ingen af os lige nu,« siger Carl-Johan Dalgaard.

For at illustrere, hvor usikkert det er, at der kommer lige så mange penge ind frem mod 2030, som regeringen forventer nu, minder han om, hvor vi var for fem år siden.

»Normalen har flyttet sig, og den kan meget vel flytte sig yderligere i de kommende år. Derfor er det netop nu særligt vanskeligt at vurdere noget om, hvordan dansk økonomi udvikler sig fremadrettet,« siger overvismanden.

Danskerne er blevet vant til, at justeringerne af råderummet kun går en vej, men det er ikke en naturlov.

Tværtimod er det resultatet af en »usædvanligt gunstig udvikling«, at råderummet konstant er blevet opjusteret, fremhæver Carl-Johan Dalgaard.

»Under normale omstændigheder vil det både gå op og ned,« siger han og slår en tyk streg under sin pointe:

»Råderummet er ikke penge, der ligger i kassen. Det er vigtigt, at vores politikere forstår det.«

God eftermiddag, kære læser, og velkommen til ugens første update fra Business-redaktionen.

Vi har som så ofte før taget en overflyvning i det erhvervsjournalistiske hjørne af medielandskabet og samlet nogle af de vigtigste historier.

#1 – Mikkeller tjener penge efter seks år med underskud

Ølkoncernen Mikkeller er tilsyneladende sluppet ud af sin økonomiske krise.

Seks år i træk har selskabet haft underskud, og det har givet et samlet tab på 300 millioner kroner.

Men i 2024 var der overskud på 11,9 millioner kroner, skriver Finans.

»Vi har prøvet at gøre os lidt mindre corporate og lidt mere Mikkeller. Det tror jeg er en af grundene til, at det går ret godt lige nu,« siger direktør og stifter Mikkel Bjergsø til mediet.

#2 – Nordea sætter punktum i sag om gældsinddrivelse

Nordea har de seneste år haft store problemer med sin gældsinddrivelse, og banken har måttet kompensere over 4.000 kunder, der er kommet i klemme.

Samtidig har Nordea fået tre påbud fra Finanstilsynet på området, men banken har nu fået advokathuset Kromann Reumerts blåstempling af, at den har efterlevet påbuddene.

Det skriver Børsen på baggrund af en pressemeddelelse fra Nordea.

»Jeg ville ønske, at vi kunne skrue tiden tilbage og forhindre fejlene i at opstå. Det kan vi desværre ikke, men vi har taget ansvaret på os for at rette op. Selvom jeg er ærgerlig over, at vi er endt her, er jeg tilfreds med, at den uvildige undersøgelse konkluderer, at Nordea er på rette vej i forhold til at rydde op i og kompensere for fejlene,« udtaler Mads Skovlund, landechef i Nordea Danmark.

I 2020 kom det frem hos TV 2 og Berlingske, at Danske Bank havde rod i sine gældssystemer og havde opkrævet for meget gæld fra de kunder, der var røget til inkasso.

#3 – Årelang brandingstrategi virker: Stort millionoverskud hos Airtox

Deres reklamer hænger på bygninger over hele København, og man kan knap nok tænde tv’et uden at støde på dem.

Producenten af sikkerhedssko Airtox er her, der og alle vegne – og det virker.

Selskabet havde i 2024 et overskud på næsten 28 millioner kroner, hvilket er markant mere end året før, hvor overskuddet var på 3,9 millioner kroner.

Det skriver DetailWatch.

»Hovedårsagen er, at vores Coca-Cola-strategi er for alvor slået igennem. Vi har kørt med den strategi i 8 år, og det har været et langt sejt træk med at lave en professionel branding, hvor vi har brugt alle vores kræfter på at lave de ultimative produkter,« siger direktør Henrik Wiingaard-Madsen til DetailWatch.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Mærsk holder vejret efter amerikansk bombetogt mod Iran

Toldkrig i Stillehavet, raketter mod skibe i Det Røde Hav og nu senest USAs angreb på Iran. Der er nærmest ingen ende på, hvordan den geopolitiske situation påvirker forretningen hos verdens store containerrederier. Nu har Mærsk stoppet fragt til Israel og overvejer at trække skibene væk fra det konfliktramte Hormuzstrædet.

Læs historien her.

B: Eksperter: Ny Novo Nordisk-topchef arver store udfordringer i USA

Fem uger efter Lars Fruergaard Jørgensens dramatiske exit fra Novo Nordisk står det stadig klarere, at den kommende topchef får to store udfordringer: at sikre Novo Nordisks position i det hastigt voksende marked for fedmebehandling og lægge en strategi for, hvordan Novo Nordisk skal klare sig, når patentet på topproduktet Wegovy rammer sin udløbsdato.

Læs historien her.

C: Novo Nordisk erklærer krig mod amerikansk partner: Beskyldes for at bringe patienter i fare

Novo Nordisk trækker stikket på et samarbejde med kontroversiel amerikansk partner efter knapt to måneder. Årsagen er ifølge den danske medicinalgigant ulovlig masseproduktion af kopiversioner af slankemidlet Wegovy og vildledende markedsføring, som ifølge Novo bringer patienters sikkerhed i fare.

Læs historien her.

Efter små to måneder afbryder Novo Nordisk samarbejdet med telemedicinalselskabet Hims & Hers Health med anklager om vildledende markedsføring og salg af ulovlige kopiversioner af vægttabsmidlet Wegovy.

Det skriver Novo Nordisk i en pressemeddelelse mandag.

Samarbejdet skulle hjælpe Novo med at styrke sin position på det vigtige marked for vægttabsbehandling i USA.

Da samarbejdsaftalen blev indgået i april, steg Hims & Hers-aktien steg 31 procent med offentliggørelsen af samarbejdet, mens Novo steg over tre procent.

Men nu smider Novo sin amerikanske partner på porten med en beskyldning om, at amerikanerne fortsat markedsfører og sælger kopier af det danske selskabs produkter, som ifølge Novo Nordisk kan være til fare for patienter.

»Vi vil arbejde sammen med telemedicinske virksomheder om at give direkte adgang til Wegovy, som deler vores engagement i patientsikkerhed – og når virksomheder engagerer sig i ulovlig falsk specialfremstilling, der bringer amerikanernes helbred i fare, vil vi fortsætte med at skride til handling,« lyder det fra Dave Moore, der er direktør i Novos amerikanske datterselskab i pressemeddelelsen.

Beslutningen kommer som led i et større opgør mod kopiproducenter af det aktive middel i det populære vægttabsmiddel i Wegovy.

I forbindelse med Novos regnskab for første kvartal, der blev offentliggjort i maj, erkendte Lars Fruergaard Jørgensen, at kopivarianter har taget en stor bid af Novo Nordisks markedsandele på det vigtige amerikanske marked.

»Vi havde ikke set det blive så stort. Jeg ved ikke, om nogen havde set det. Man kan selvfølgelig have en forventning om, at vi som markedsaktører skal vide det. Men der er ingen fortilfælde for, at compounding er blevet så stort,« sagde Lars Fruergaard Jørgensen dengang.

Kopiprodukterne har ramt Novo Nordisk særligt hårdt, da 70 procent af salget af kopivarianter er efterligninger af Wegovy.

Novo Nordisk lægger sig med nyheden i bunden af C25-indekset med et fald på over seks procent mandag eftermiddag, mens amerikanske Hims & Hers Health dykker med knapt 25 procent i formarkedet.

Kontroversiel samarbejdspartner

Hims & Hers har – med den tidligere topchef i Novo Nordisk Kåre Schultz i bestyrelsen – solgt specialfremstillede kopier af Novo Nordisks medicin Wegovy i en periode og til en pris, der ligger omkring en tiendedel under listeprisen på Wegovy i USA, selvom Wegovy er beskyttet af patent frem til begyndelsen af 2030erne.

Muligheden for det er opstået, fordi det – ligesom i Danmark – er tilladt for apoteker i USA at fremstille magistral medicin. Det vil sige, at apoteker kan lave medicin til individuelle patienter, hvis der ikke findes en kommercielt tilgængelig behandling.

Derudover giver amerikansk lov mulighed for lovligt at fremstille kopivarianter af patentbeskyttet medicin, hvis der er dokumenteret mangel, og medicinen er opført på den amerikanske lægemiddelstyrelses mangelliste.

Da der i en periode har været mangel på vægttabsmedicin fra både Novo Nordisk og konkurrenten Eli Lilly, er produktionen af såkaldt »compounded« vægttabsmedicin blevet stadig mere udbredt i USA.

Krigserklæring under opsejling

I begyndelsen af 2025 begyndte flere analytikere og investorer da også at ane, at noget var under opsejling på det amerikanske marked for vægttabsmedicin.

Kort efter at Novo Nordisk havde præsenteret sit årsregnskab for 2024 – hvor kopiproduktion endnu ikke fyldte i debatten – tog udviklingen pludselig fart.

Under årets største tv-begivenhed, Superbowl i februar, benyttede Hims & Hers lejligheden til at slå sig op, mens millioner af amerikanere sad foran skærmen.

Reklamen »Syg af systemet« gik lige til sagen: Hims & Hers tilbyder vægttabsmedicin – til priser, almindelige amerikanere kan betale.

Novo Nordisk anslog i begyndelsen af maj, at omkring én million amerikanere er blevet behandlet med kopivarianter.

For godt en måned siden lukkede de amerikanske sundhedsmyndigheder dog for, at Novos produkter lovligt kan kopieres og leveres til patienter, da begge Novos topsællerter, Wegovy og Ozempic, i februar blev fjernet fra myndighedernes mangelliste.

Når Finansministeriet mandag har kunnet fortælle, at det såkaldte finanspolitiske råderum er opjusteret med 58 milliarder kroner, så handler det ikke kun om den positive økonomiske udvikling, som Danmark befinder sig i.

Det er også et resultat af, at den model, der benyttes til at beregne råderummet, er blevet opdateret og forbedret, så den gerne skulle ramme bedre plet.

Det forklarer Martin Kirk Bonde, der er projektchef hos Dream-gruppen, som vedligeholder den økonomiske model ved navn Makro, der nu og fremover vil blive brugt til beregningerne.

Her har man kigget i maskinrummet og sammenlignet med data fra virkeligheden for at se, om man kunne skærpe modellens evne til at se ind i fremtiden.

Det har betydet, at der er foretaget en række justeringer, og særligt to af disse har haft betydning for opjusteringen af råderummet og for den ekstra budgetbuffer på 58 milliarder kroner, som beregningerne har åbenbaret.

- Det har vist sig, at danskerne i mange år har købt flere aktier, end den gamle model forudsatte, og derfor har den undervurderet statens indtægter på aktiebeskatning.

- På samme måde har selskabsskatterne også konsekvent overgået prognoserne, og derfor har vi også justeret modellen på det punkt, siger Martin Kirk Bonde.

Endelig har modellen også indeholdt et skøn for normalbeskæftigelsen, som konsekvent har været for lavt. Det er også rettet til.

- På den måde har vi nu en model, som efter min vurdering er bedre til at forudsige økonomiens udvikling, end man tidligere har været i stand til.

- Omvendt skal man også huske, at beregningerne af råderummet hviler på nogle grundlæggende antagelser, som Finansministeriet fodrer modellen med.

- Hvis de ikke holder, vil beregningerne heller ikke gøre det, siger Martin Kirk Bonde.

Han nævner selv tilgangen af udenlandsk arbejdskraft som en faktor, der har udviklet sig langt mere positivt end forudset, og som derfor har medvirket til de hyppige opjusteringer af råderummet, vi har set de senere år.

Omvendt er det også et område, hvor en pludselig tilbagegang vil kunne påvirke råderummet i negativ retning, fordi der så forsvinder en række skatteindtægter.

Det finanspolitiske råderum er en beregning af statsfinansernes udvikling på mellemlang sigt, hvilket vil sige de kommende fem-ti år.

Det er et pejlemærke til politikerne på Christiansborg, som de kan bruge, når de tilrettelægger den økonomiske politik.

/ritzau/

Det er ikke engang to måneder siden, at Novo Nordisk kunne offentliggøre, at man havde indgået en aftale om at sælge vægttabsmidlet Wegovy igennem det amerikanske onlineapotek Hims & Hers.

Men nu er samarbejdet allerede slut. Medicinalselskabet skriver i en pressemeddelelse, at man har opsagt aftalen med Hims & Hers.

Det skyldes ifølge Novo, at Hims & Hers ulovligt har solgt medicin, der kopierer det aktive stof i Wegovy, semaglutid.

Hims & Hers var blandt de apoteker, der i begyndelsen af året udnyttede, at der opstod mangel på Wegovy i USA.

Når det ikke er muligt at skaffe patentbeskyttet medicin, er det ifølge amerikanske regler lovligt for andre at sælge kopier af de pågældende produkter.

Det gjorde Hims & Hers også, indtil de amerikanske sundhedsmyndigheder lukkede for kattelemmen med virkning fra maj, da Novo Nordisk havde fået styr på forsyningssituationen.

Det var i den forbindelse, at Novo slog pjalterne sammen med Hims & Hers, som dermed kunne tilbyde kunderne den ægte vare i stedet for en kopi.

Novo Nordisk hævder dog i pressemeddelelsen, at Hims & Hers er fortsat med at sælge kopier af Wegovy, der angiveligt stammer fra Kina.

- Når patienter får recept på semaglutid-behandling af deres læge eller et onlineapotek, har de krav på at få ægte, godkendt og kontrolleret Wegovy, som lever op til vores engagement i patientsikkerhed, lyder det fra Dave Moore, der er landechef for Novo Nordisk i USA.

Der var store forventninger til udviklingen af salget af Wegovy via Hims & Hers onlineplatform i USA.

Derfor har dagens kedelige nyhed medvirket til, at Novo-aktien mandag ved 14-tiden er faldet med 4,5 procent sammenlignet med fredagens lukkekurs.

Endnu værre er det dog gået for Hims & Hers-aktien, der i formarkedet op til dagens børshandel i New York ligger til et fald på 17 procent

/ritzau/

Det er udfordrende at drive et globalt containerrederi i øjeblikket, hvor det ene problem hurtigt bliver efterfulgt af et nyt.

Senest giver det store amerikanske angreb på Iran nye udfordringer for danske Mærsk, der blandt andet fragter varer ind gennem Hormuzstrædet, som Iran truer med at lukke for trafik.

»Vi fortsætter med at overvåge situationen meget nøje, især i betragtning af USAs involvering i konflikten,« skriver Mærsk i en kort kommentar.

Det sker, efter at USA i weekenden involverede sig i krigen mellem Iran og Israel. Israel havde i forvejen bombet flere steder i Iran, og natten til søndag angreb amerikanske fly tre iranske atomanlæg og forårsagede, ifølge USA, enorm skade.

Iran har svaret igen ved at skyde missiler tilbage mod Israel, mens landet samtidig i weekenden har varslet, at Hormuzstrædet mellem Den Persiske Bugt og Omanbugten kan blive lukket.

Det vil være en dramatisk beslutning, fordi det er et af de mest trafikerede stræder i verden og et vigtigt handelsmæssigt knudepunkt. Det bliver blandt andet benyttet af flere Mærsk-skibe hver dag.

»I øjeblikket fortsætter sejladsen gennem Hormuzstrædet, men vi er klar til at revurdere dette baseret på tilgængelige oplysninger. Ligeledes vil vi løbende overvåge sikkerhedsrisikoen for vores specifikke fartøjer i regionen og er klar til at træffe operationelle foranstaltninger efter behov,« hedder det videre fra Mærsk.

Det danske rederi er på flere måder påvirket af konflikten i området.

Fredag oplyste Mærsk, at rederiet midlertidigt stopper med at sende skibe til den israelske havn Haifa som følge af konflikten mellem Israel og Iran. Haifa er den største containerhavn i Israel.

Rederiet har taget beslutningen efter en grundig analyse af trusselsrapporter med særligt fokus på risici ved at anløbe israelske havne, hed det.

Hamas ændrede alt

Mærsk har siden den militante palæstinensiske gruppe Hamas’ angreb på Israel 7. oktober 2023 mærket store forandringer. Vigtigst har været lukningen af Suezkanalen – den helt centrale færdselsåre, der forbinder Det Røde Hav og Middelhavet. Forbindelsen er afgørende for verdenshandlen, og før krigen passerede op mod 24.000 skibe årligt gennem den 162 kilometer lange udgravede kanal.

Men fra Yemen har houthierne – den iranskstøttede oprørsbevægelse i landet – sendt utallige angreb mod vestlige handelsskibe. Det er sket i sympati med palæstinensernes kamp mod Israel i Gaza.

Angrebene, der flere gange er blevet besvaret af modangreb fra USA og andre NATO-lande, har medført, at skibe er blevet sænket og kapret, samtidig med at søfolk har mistet livet.

Den konflikt har medført, at de vestlige rederier i stedet for Suezkanalen tager den otte-ti dage længere tur på 7.300 kilometer syd om Afrika.

Handelskrig og houthier

Men oveni er der kommet den handelskrig, som Trump har indledt, og som særligt har påvirket containerfragten mellem Kina og USA.

Nu vil en lukning af Hormuzstrædet påføre rederierne endnu et problem.

»Det har ikke lige så stor betydning som Det Røde Hav, og det vi ser i Stillehavet med Trumps handelskrig. Men vi taler stadig om et kæmpestort marked ind og ud af Mellemøsten. Og det vil få en del følgevirkninger på andre ruter, hvis Hormuzstrædet bliver lukket for containerskibe,« siger Peter Sand, der er chefanalytiker hos analysevirksomheden Xeneta.

Han peger på, at selvom det skaber masser af forvirring og uro, kan det i sidste ende betyde større indtægter til rederierne, fordi den megen uro og ustabilitet har fået fragtpriserne til at stige på flere forbindelser.

»Vi ser de fleste steder, at usikkerheden skaber højere rater, og lige nu tjener containerrederierne gode penge,« siger Peter Sand.

Også i andre danske rederier har man øjnene stift rettet mod situationen i Mellemøsten, der fortsat udvikler sig time for time.

Hos danske Torm, der primært sejler med raffinerede olieprodukter som benzin og diesel, fortæller pressechef, Joakim Nørholm Vasehus, at man fortsat sejler i Hormuzstrædet, men overvåger situationen nøje.

Overvejer at flytte skibe væk

»Vi følger udviklingen i regionen tæt og står klar til at træffe de nødvendige operationelle beslutninger, hvis situationen ændrer sig,« lyder det.

For nu er det også »business as usual« hos Dampskibsselskabet Norden, fortæller selskabets pressechef, Anne-Louise Dam-Rasmussen, der tilsvarende betoner, at man følger udviklingen i regionen »meget tæt«.

Ifølge Berlingskes oplysninger genovervejer flere af de danske rederier lige nu deres tilstedeværelse i Hormuzstrædet, for at undgå et potentielt scenario, hvor skibe er »frosset inde« i en af verdens vigtigste søveje.

»Det er et risikofyldt område, også selvom vi ikke har set konkrete angreb mod shipping endnu. Det er en betydelig region, hvor vi helt sikkert vil se store forstyrrelser, hvis containerne skal sættes af i andre havne,« siger Peter Sand.

Hormuzstrædet er afgørende for den globale oliehandel. Tankskibe transporterede omkring 16,5 millioner tønder råolie og kondensat om dagen fra Saudi-Arabien, Irak, Kuwait, De Forenede Arabiske Emirater og Iran gennem strædet i 2024, ifølge data indsamlet af Bloomberg. Strædet er også afgørende for flydende naturgas, eller LNG, hvor mere end en femtedel af verdens forsyning – hovedsageligt fra Qatar – passerer igennem i samme periode.

Iran vil ifølge Bloomberg ikke kunne henvise til nogen internationale regler, hvis landet lukker for Hormuzstrædet.

Derfor ville amerikanerne sandsynligvis angribe iranske krigsskibe, der potentielt ville forsøge at blokere strædet. En mulighed er at anvende houthiernes taktik fra Yemen. Her er der brugt hurtigere patruljebåde, eller der er sendt droner eller affyret raketter fra land, når kommercielle vestlige fragtskibe er blevet angrebet.

Topchefen for den britiske digitale bank Revolut står til at kunne få en løn, der ikke lader Elon Musk meget efter.

Nikolay Storonsky stiftede i 2015 Revolut, som i dag er 45 milliarder dollar (291,5 milliarder kroner) værd. Han kan ramme en løncheck på mange milliarder dollar, hvis det lykkes for ham at bringe Revoluts markedsværdi op på omkring 150 milliarder dollar, skriver den britiske finansavis Financial Times.

Han har nemlig indgået en bonusaftale, som vil øge hans aktiepost i Revolut med adskillige procentpoints, hvis værdien af selskabet mere end tredobles fra det nuværende niveau, siger avisens kilder.

Mængden af aktier vil være helt op til ti procent af selskabet værd, hvis målet nås. Derfor er hans lønordning blevet sammenlignet med, hvad verdens rigeste mand, mangemilliardæren Elon Musk, tilbage i 2018 fik i stand med Tesla, hvor Musk er både topchef og storejer.

Den lønaftale på 56 milliarder dollar omtales som den største i USAs historie, og den har gennem flere år været genstand for juridiske tovtrækkerier.

330.000 kunder i Danmark

Nikolay Storonskys lønaftale blev indgået, inden det ved en investeringsrunde i 2021 lykkedes Revolut at rejse et kæmpe beløb. Med japanske SoftBank som hovedinvestor steg Revoluts markedsværdi dengang til 33 milliarder dollar.

I 2024 fik ansatte og tidlige investorer lov til at sælge ud af deres aktieposter. Her solgte Nikolay Storonsky aktier for hundreder af millioner af dollar.

Revolut, som har hjemsæde i London, rundede i 2024 52,5 millioner kunder efter en fremgang på knap 15 millioner nye kunder og fordoblede sit overskud til en milliard pund (8,74 milliarder kroner).

Revolut har være i Danmark siden 2022 og arbejder endnu på banklicens fra Litauen, hvor selskabet blev stiftet for ti år siden, men håber at få dansk banklicens og dermed dansk IBAN-nummer i 2026, så kunderne slipper for gebyr for manuel behandling af betalinger og samtidig kan foretage hurtigere betalinger i lokal valuta.

Lige nu har Revolut ifølge Finans 330.000 danske kunder og går efter at nå en million – altså 17 procent af danskerne – i 2027.

Røgen har så småt lagt sig efter den opsigtsvækkende fyring af Novo Nordisks topchef gennem otte år i midten af maj.

Lars Fruergaard Jørgensen har ifølge Finans taget afsked med medarbejderne ved en globale videoseance. Nu venter alle på, hvem der skal overtage posten – og tage styringen med vækstmaskinen i Bagsværd.

Det bliver en kæmpe opgave, der kræver svære valg fra dag ét, vurderer to af landets mest erfarne Novo Nordisk-kendere.

Novo Nordisk har officielt meddelt, at strategien ligger fast trods ledelsesudskiftningen. Men det billede vil ændre sig, når en ny topchef er på plads, forventer Claus Henrik Johansen, direktør og stifter af den børsnoterede investeringsfond Global Health Invest, samt Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank.

Markedet for fedmebehandling er stadig ungt og bevæger sig i nye og uforudsigelige retninger – nærmest fra måned til måned.

Det seneste halve år har Novo Nordisk tabt markedsandele – både til konkurrenten Eli Lilly og til kopiproducenter, der indtil for en måned siden kunne sælge billige efterligninger af Wegovy i USA. Det skyldtes, at midlet stod på den amerikanske lægemiddelmyndighed FDAs liste over præparater, der var mangel på.

Skal tilbageerobre USA

Derudover har det vist sig svært for både Novo Nordisk og Eli Lilly at få forsikringsselskaber til at betale for vægttabsmedicin i USA.

»Den nye topchef skal sikre tilbageerobring af den tabte markedsposition i USA. De tabte markedsandele på både det kommercielle forsikringsmarked og det private selvbetalermarked skal tilbageerobres,« siger Claus Henrik Johansen, der ejer aktier i Novo Nordisk, Eli Lilly og flere andre medicinalselskaber.

»Det er to helt vidt forskellige markeder, og den nye topchef skal sørge for, at Novo Nordisk viser, at de kan agere på begge markeder,« tilføjer han.

Søren Løntoft Hansen fra Sydbank er enig. På kort sigt skal en ny topchef videreudbygge den plan, der allerede er lagt i forhold til stagnationen på det amerikanske marked.

»Og så skal topchefen positionere Novo Nordisk, især på markedet for fedmeforretninger, fremadrettet. Hvordan kommer selvfølgelig meget an på, hvordan markedet udvikler sig. Det står ikke helt tydeligt endnu, men det handler om et mere segmenteret marked med flere aktører, der adresserer forskellige behov,« siger Søren Løntoft Hansen.

Den nye topchefs udfordring forstærkes af, at Novo Nordisk ikke blot har tabt markedsandele. Både Novo Nordisk og Eli Lilly har måttet sænke priserne betydeligt på deres vægttabsmidler for at få amerikanere, der selv betaler, til at vælge de godkendte og patentbeskyttede produkter.

Novo Nordisks afgående topchef har godt nok hele tiden sagt, at prisen på vægttabsmedicin vil blive presset ned, i takt med at produktionskapaciteten vokser, men han havde formentlig ikke forestillet sig, at det gik så hurtigt.

»Det er blevet tydeligt, at markedsdynamikken har ændret sig. Det har vist sig at være et mere forbrugsdrevet, selvbetalt marked frem for et traditionelt forsikringsdrevet marked. Samtidig gør Lilly det virkelig godt lige nu,« siger Søren Løntoft Hansen.

Samtidig står Novo Nordisk – ligesom resten af medicinalbranchen – over for usikre prisforhandlinger med den nye amerikanske regering. Usikkerheden er vokset, efter at Donald Trump tidligere på året rettede hård kritik mod høje medicinpriser med særligt fokus på Novos topprodukter Ozempic og Wegovy.

Skal løse prisproblemet

Spørgsmålet er, om markedet allerede er godt på vej til at overhale både det uafhængige senatsmedlem Bernie Sanders, der har kæmpet for lavere medicinpriser i årevis, og Donald Trump og hans regering. Eller om prisforhandlingerne vil sætte ekstra tryk på den nedadgående prisspiral.

I den forgangne uge offentliggjorde den amerikanske investeringsbank JPMorgan en ny analyse af Novo Nordisk. Banken sænkede sit kursmål for Novo Nordisk-aktien fra 1.000 til 650 kroner.

Det skyldes primært en markant nedjustering af forventningerne til det amerikanske fedmemarked, blandt andet fordi det er vanskeligt for både Novo Nordisk og Eli Lilly at få forsikringsselskaber til at dække vægttabsmedicin.

JPMorgan er langtfra det eneste analysehus, der har nedjusteret sine forventninger til fedmemarkedet på grund af de udfordringer, der præger det amerikanske marked.

Ifølge Claus Henrik Johansen bliver det en vigtig opgave for en ny topchef at »løse prisproblemet«, men også at sikre, at Novo Nordisk laver de forsøg, der skal til for at overbevise forsikringsselskaber og regeringer om, at de skal give tilskud til vægttabsbehandling. 

Han henviser til en helt ny opgørelse fra analyse- og datahuset Airfinity, som viser, at Eli Lilly lige nu er langt mere aktiv end Novo Nordisk, når det handler om at lave forsøg, der skal vise, at vægttabsmedicin kan mere end »bare« at få kiloene til at rasle af.

At bevise i forsøg, at vægttabsmedicin også hjælper på hjerte-kar-sygdomme, diabetes, nyresygdomme, søvnapnø, hormonforstyrrelsen PCOS og fedtlever, er vigtigt, hvis Novo Nordisk og konkurrenterne skal overbevise forsikringsselskaber og offentlige sygekasser om, at de skal give tilskud til medicin.

Novo Nordisk har allerede lavet flere forsøg med Ozempic og Wegovy inden for blandt andet hjerte-kar-sygdomme, nyresygdomme og fedtlever, men ser man på igangværende forsøg, fører Eli Lilly stort ifølge Airfinity med hele 20 forsøg, mens Novo Nordisk lige nu kun har registreret to.

»Den kommende direktør har en opgave med at evaluere, om forsknings- og udviklingsindsatsen er tilstrækkelig nuanceret og værdiskabende til at kunne sikre tilskud til Novo Nordisks produkter inden for vægttab,« siger Claus Henrik Johansen.

Søren Løntoft Hansen er enig i, at der er behov for at gennemgå Novo Nordisks forsknings- og udviklingsprogrammer. Men han mener samtidig, at det er for tidligt at konkludere, at det samlede fedmemarked ikke vil vokse så meget som hidtil antaget.

Ifølge ham er der andre knapper, Novo Nordisks nye topchef kan skrue på, som kan udvide markedet.

»Der findes mange millioner mennesker med svær overvægt, og der bliver flere og flere. Det er stadig meget få af dem, der får medicinsk behandling. Måske to procent. Så vi skal ikke øge antallet af mennesker i behandling med mange procentpoint, før det flytter markedet meget voldsomt,« siger Søren Løntoft Hansen.

I dag bliver svært overvægtige for eksempel i vægttabsbehandling i omkring otte måneder. Hvis man udvikler medicin, der får folk til at blive i tolv måneder i stedet, fordobler man med et slag markedet.

»At finde ud af, hvilke instrumenter Novo Nordisk skal bruge til at skabe vækst i et vægttabsmarked, der udvikler sig løbende, er i min optik den fornemste opgave for en ny topchef i Novo Nordisk,« siger Søren Løntoft Hansen.

Patentkløften begynder at gabe

På lidt længere sigt truer en anden lige så stor opgave, nemlig at sikre fortsat vækst i Novo Nordisk, når Wegovy og Ozempic løber af patent i 2031-32, hvor prisen forventes at falde drastisk.

I medicinalindustrien tager det mange år at udvikle nye lægemidler, og når medicinen løber af patent, overtager kopiproducenter, og priser bliver presset i bund. Patentkløften, kalder man det. 

At komme sikkert over den kræver, at medicinalselskaber træffer de rigtige beslutninger og satser rigtig mange år, før patentet udløber. Og lykkes det ikke, kan det true både aktiekursen og virksomhedens eksistens.

Det kan danske medicinalselskaber som Lundbeck og Leo Pharma tale med om. 

For Novo Nordisks vedkommende kompliceres sagen yderligere af, at Novo Nordisk lige nu vokser voldsomt og vil nå kolosstørrelse, når vi når patentudløbene i Europa i 2031 og i USA i 2032, altså om blot seks-syv år. 

Til den tid kan Novo Nordisks omsætning meget vel have rundet de 600 milliarder kroner. Selv hvis man skruer vækstforventningerne ned til et mere moderat niveau end de 26 procent, Novo Nordisk voksede sidste år, kræver det en kæmpe indsats at få så stor en virksomhed til at vokse.

»Lige nu er Novo Nordisk, men også konkurrenten Eli Lilly, nogle kæmpestore supertankere, der sejler med speedbådsfart. De kan de ikke blive ved med, og det er heller ikke forventningen. Men investorerne køber ind på, at Novo Nordisk bliver ved med at vokse,« siger Søren Løntoft Hansen.

Forventningen er, at det samlede globale medicinalmarked vil vokse omkring fem til seks procent i gennemsnit, når vi når 2030.

»Men for at vokse fem procent på et år vil Novo Nordisks skulle øge salget med i størrelsesordenen 30 milliarder kroner, efter at Wegovy og Ozempic er løbet af patent. Det vil kræve nye multimilliard-blockbusters. Det er sindssygt svært,« siger Claus Henrik Johansen, der ejer aktier i blandt andet Novo Nordisk og Eli Lilly.

Ifølge analysefirmaet Evaluate Pharma vil kun fire ud af de tolv mest værdifulde lægemiddellanceringer i 2024 nå et salg i omegnen af 20 milliarder kroner årligt i 2030, mens blot ét har potentiale til at nærme sig et salg på 40 milliarder kroner.

Ozempic, der var verdens tredjemest solgte lægemiddel, solgte for 120 milliarder kroner i 2024, mens Wegovy solgte for 58 milliarder kroner.

Medmindre Novo Nordisks endnu en gang lykkes med at lægge verden ned med ét nyt, banebrydende lægemiddel, kommer det med andre ord til at kræve en række nye produkter at nå en årlig salgsvækst på 30 milliarder kroner. 

»Så strategien skal evalueres. Jeg er ikke sikker på, at den overordnede pipeline, som vi ser i dag, er tilstrækkelig til at kunne skabe en vækst af den størrelse fra 2032 og frem,« siger Claus Henrik Johansen. 

Lige nu er de to bedste bud på afløsere for Wegovy og Ozempic Novo Nordisks to lægemiddelkandidater CagriSema og amycretin. De to lægemidler har fremvist lovende resultater, som blev yderligere uddybet på en stor diabeteskongres i Chicago i denne weekend.

Men CagriSema er udfordret af, at medicinen er kompliceret at fremstille og kræver en særlig injektionspen med to kamre. Derfor bliver det næppe et middel, der når Wegovy eller Eli Lillys Zepbound i salg.

Og de store afsluttende forsøg med amycretin bliver først indledt i begyndelsen af 2026.

Indtil da – og indtil Novo Nordisk får en ny topchef – må investorerne derfor væbne sig med tålmodighed.