SKATs juridiske nyheder
Praksisændring vedrørende refusionsordningen i sømandsbeskatningslovens § 10 - styresignal
26-04-2018

I styresignalet beskrives SKATs praksisændring vedrørende refusionsordningen i sømandsbeskatningslovens § 10 som følge af Højesterets dom i SKM2016.399.HR.

Praksis ændres således, at der fremover skal foretages en opdeling af et sandsugningsfartøjs aktiviteter på henholdsvis søtransport og andre aktiviteter, når det skal vurderes, om 50% reglen er opfyldt.

Efter den nye praksis vil søtransport kunne medregnes som søtransportaktiviteter efter sømandsbeskatningslovens § 10, hvis der er tale om erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods, og de øvrige betingelser for refusion er opfyldt.

Der er adgang til anmodning om refusion for tidligere år efter forældelseslovens § 3, stk. 1.

Dødsbo – arveafkald – grov uagtsomhed – 3 måneders frist
25-04-2018

I et dødsbo med to arvinger, sagsøgeren og hans bror, var det væsentligste aktiv en fast ejendom, hvis offentlige ejendomsvurdering udgjorde kr. 3,3 mio., mens der var enighed om, at den reelle handelsværdi udgjorde kr. 6 mio. Sagsøgeren gav blankt arveafkald, dvs. afkald uden vederlag, og købte ejendommen for kr. 2.805.000,-, svarende til den offentlige ejendomsvurdering fratrukket 15 pct.

SKAT fandt, at sagsøgeren efter arveafkaldet ikke længere var arving i boet, og at han derfor skulle beskattes af den formuefordel, han havde opnået ved at købe ejendommen til underpris.

SKAT fandt videre, at der var udvist grov uagtsomhed, og at betingelsen for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, dermed var opfyldt.

Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen. For så vidt angår 3 måneders fristen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, fandt Landsskatteretten, at klagerens anmodning om et møde efter fristens udløb må anses for at være en implicit anmodning om forlængelse af ansættelsesfristen, der blev imødekommet for, at repræsentanten bedst kunne varetage klagerens interesser, jf. SKM2010.131.ØLR.

Retten fandt, at den valgte konstruktion indebærer, at der skatteretligt foreligger en formueoverdragelse til sagsøgeren med deraf følgende skattepligt.

Retten fandt, at den advokat, der havde varetaget det private skifte på brødrenes vegne, som repræsentant for sagsøgeren havde udvist grov uagtsomhed. Retten fandt desuden, at der også for sagsøgeren personligt var udvist grov uagtsomhed.

Endelig fandt retten, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overholdt.

Ministeriet blev derfor frifundet.

Underskudsfradrag – erhvervsmæssig virksomhed - alternativ behandler
25-04-2018

SKAT og Landsskatteretten havde ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud i indkomstårene 2010 og 2011 for skatteyderens alternative behandlervirksomhed.

Spørgsmålet i sagen var, om skatteyderen havde dokumenteret, at virksomheden opfyldte det skatteretlige rentabilitetskrav og dermed måtte anses for erhvervsmæssig.

Retten lagde til grund, at skatteyderens virksomhed siden 2008 havde haft regnskabsmæssigt underskud.

Retten udtalte, at skatteyderen ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger om behandlingens udvikling og de fremlagte regnskaber havde godtgjort, at virksomheden inden for en rimelig tid ville udvikle sig således, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste. At virksomheden ifølge en periodebalance for de første 4½ måned i 2017 har et mindre overskud kan, efter rettens opfattelse, ikke ændre herved.

Retten anså ikke virksomheden for erhvervsmæssig i 2010 og 2011, hvorfor underskuddene fra disse år ikke kan fradrages i skatteyderens pensionsindkomst.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Skattepligt – fraflytning – ekstraordinær genoptagelse – grov uagtsomhed – lempelse
25-04-2018

Sagen handlede om, hvorvidt en direktør for et engelsk selskab var fraflyttet Danmark i indkomstårene 2007-2008 og dermed havde opgivet sin skattepligt til Danmark. I anden række handlede sagen om, hvorvidt skattemyndighederne havde været berettigede til at genoptage direktørens indkomst som følge af grov uagtsomhed, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og hvorvidt direktøren var berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Landsretten var enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor.

Byretten havde lagt til grund, at direktøren i de pågældende indkomstår havde fuld rådighed over sin og hustruens helårsbolig i Danmark, hvor hans hustru og børn fortsat boede, og hvor han opholdt sig, når han var i Danmark.

Byretten havde videre udtalt, at spørgsmålet herefter var, om direktøren havde løftet bevisbyrden for, at han til trods herfor havde til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet. I relation hertil havde byretten fundet, at det ikke kunne lægges til grund, at familien rent faktisk besluttede at flytte til England og tog initiativ hertil. Det var således ikke godtgjort, at familien havde besluttet at sætte huset til salg, at de påbegyndte flytningen, at huset rent faktisk blev sat til salg, at de så på skoler og boliger i England, eller at familien på anden måde handlede, som om de ville flytte til England. Dertil kom, at direktøren i hele perioden havde boet på et lejet hotelværelse, når han opholdt sig i England, og at han ikke flyttede folkeregisteradresse eller oplyste de engelske myndigheder, herunder de engelske skattemyndigheder, om, at han havde taget ophold i England, ligesom familiens bohave forblev i Danmark i hele perioden.

På den baggrund havde byretten fundet, at direktøren ikke havde godtgjort, at hans fulde skattepligt til Danmark ophørte i indkomstårene 2007 og 2008. Nogle håndskrevne ugesedler og oplysninger om, at han var ”designated person” for det engelske selskab kunne ikke føre til et andet resultat.

Byretten havde endvidere fundet, at direktøren ved sin manglende selvangivelse af indtægterne fra England havde handlet groft uagtsomt. Byretten havde i den sammenhæng lagt vægt på, at direktøren de forudgående år havde selvangivet sin indtægt i Danmark, og at han således var bekendt med reglerne, samt at han måtte have indset, at han ikke ville flytte til England på det tidspunkt, hvor han havde pligt til at selvangive sine indtægter for 2007-2008.

Endelig havde byretten fundet, at direktøren ikke havde godtgjort, at han alene havde opholdt sig i Danmark i 42 dage inden for enhver afsluttet 6-måneders periode i indkomstårene 2007 og 2008. Byretten havde derfor fundet, at direktøren ikke opfyldte betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dommen (SKM2017.234.BR).

Straf – told - illegal – cigaretter – vandpibetobak - strafudmåling
25-04-2018

T var tiltalt for i lufthavnen i forbindelse med indrejse forsætligt for at undgå betaling af told og afgifter, at have undladt at angive 32.800 cigaretter og 500 g vandpibetobak til SKAT. T havde derved unddraget for 59.730 kr. i told og afgifter.

T tilstod. T forklarede, at han var klar, over at det han havde gjort ikke var tilladt. Han var arbejdsløs i den periode og skulle tjene nogle penge ved at sælge cigaretterne i Y4-land. Han havde ingen tilknytning til Danmark.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes 40 dages ubetinget fængsel samt 6 års indrejseforbud.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, men ændrede fængselsstraffen til 30 dage betinget efter det oplyste om T’s gode personlige forhold, herunder at han ikke tidligere var straffet og nu havde arbejde i Y1-land. Han blev ikke idømt vilkår om samfundstjeneste, da dette spørgsmål ikke var tilstrækkeligt belyst for landsretten.

Skattepligtig indkomst - gevinster ved backgammon - administrativ praksis
25-04-2018

Sagen angik, hvorvidt gevinster vundet i backgammon i indkomstårene 2006-2011 – det vil sige før spillelovens ikrafttræden den 1. januar 2012 – var skattepligtige. Afgørende for denne vurdering var, om backgammon i overvejende grad måtte anses for at være et færdighedsspil, der ikke var omfattet af den tidligere tips-og lottolov, med den følge, at gevinster vundet i backgammon var skattepligtige, eller om backgammon i overvejende grad måtte anses for at være et hasardspil omfattet af den tidligere tips-og lottolov med den følge, at gevinster vundet i backgammon var skattefri.

Retten konstaterede, at Landsskatteretten havde vurderet, at backgammon i overvejende grad måtte anses for at være et færdighedsspil, at denne vurdering deltes af spillemyndigheden og var fulgt i administrativ praksis, samt at vurderingen i øvrigt støttedes af en række publicerede beskrivelser af backgammon. Skatteyderen havde ikke heroverfor ved sin forklaring og det af hende påberåbte materiale godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering af backgammon, og retten tiltrådte dermed, at skatteyderens indtægter fra backgammon i de omhandlede indkomstår var skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f.

Retten tiltrådte endvidere, at skattemyndighederne havde været berettigede til at genoptage skatteyderens skatteansættelser for indkomstårene 2006-2008 efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet skatteyderen havde handlet groft uagtsomt ved ikke fuldt ud at selvangive sine spilleindtægter for de pågældende år.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Der deltog tre dommere i afgørelsen af sagen.

Opgørelse – afskrivningsgrundlaget - distributionsnet - vand- og spildevandselskaber.
24-04-2018

Sagen angik opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for vand-og spildevandforsyningsselskabers distributionsnet mv. ved indskydelsen af kommunale vandforsyningsvirksomheder i selskaber.

Sagen har været behandlet sammen med sagen B-882-15 8 (SKM2018.91.ØLR), G1 mod Skatteministeriet. Sagerne har været prøvesager med betydning for mere end 250 andre vand-og spildevandforsyningsvirksomheder.

Sagen var en prøvelse af Landsskatterettens kendelse, hvorefter fastlæggelsen af distributionsnettets handelsværdi til brug for opgørelsen af afskrivningsgrundlaget skulle tage udgangspunkt i en DCF-model (Discounted Cash Flow).

Vand- og spildevandforsyningsselskabet har under sagen gjort gældende, at distributionsnettets handelsværdi skal tage udgangspunkt i nedskrevne genanskaffelsesværdier.

Landsretten udtalte, at der intet marked er for handel med vandforsynings- og spildevandforsyningsvirksomheder eller disses aktiver, og at der ikke findes tilsvarende eller lignende transaktioner, som kan danne grundlag for en vurdering af handelsværdien af distributionsnettet.

Landsretten fandt det ikke godtgjort, at vand- og spildevandforsyningsselskabets selvangivne beløb, som var opgjort til nedskrevne genanskaffelsespriser, var et udtryk for aktivernes handelsværdi.

Landsrettens flertal (4 dommere) har ved dommen fastslået, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det skøn, som Skatteministeriet, med udgangspunkt i DCF-modellen, har foretaget ved fastlæggelsen af distributionsnettets handelsværdi.

Et mindretal (1 dommer) ville hjemvise sagen til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Sagen blev som følge af dens principielle betydning behandlet af fem dommere i Østre Landsret.

Fradrag for forbedringer i grundværdien – hovedanlæg
24-04-2018

Boligselskabet, der ved Vurderingsankenævnet havde opnået fradrag i grundværdien på henholdsvis kr. 225.000,- og kr. 200.000,- for interne kloakforsyningsledninger, påklagede afgørelserne til Landsskatteretten, men benyttede herefter overspringsreglen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2.

Skatteministeriet nedlagde under retssagen påstand om nedsættelse af fradragene til henholdsvis kr. 80.733-, og kr. 49.567,-. Subsidiært påstod ministeriet, at boligselskabet skulle anerkende, at der alene var fradragsret for nærmere angivne ledningsstrækninger, og at sagerne skulle hjemvises med henblik på den beløbsmæssige opgørelse. Boligselskabet påstod frifindelse og nedlagde subsidiært påstand om hjemvisning af fradragsansættelsen.

Retten anførte med henvisning til UfR 2011.1616H (SKM2011.242.HR), at der ikke var noget til hinder for, at Skatteministeriet nedlagde skærpede påstande.

Ved vurderingen af, om der var grundlag for at tilsidesætte Vurderingsankenævnets afgørelser, lagde retten vægt på, at Vurderingsankenævnets medlemmer er politikere udnævnt efter indstilling fra kommunerne, og at Landsskatteretten er bredt sammensat af ”juridiske og læge medlemmer”, herunder politikere. Videre anførte retten, at Skatteministeriets påstand alene var begrundet i en ingeniørs vurdering af den konkrete betydning af SKM2017.330.HR og ikke havde været undergivet en helt anderledes og mere snæver faglig behandling end skattesager i øvrigt, hvortil kom, at det er uvist, hvilken del af ledningsnettet, som Vurderingsankenævnet skønsmæssigt havde udmålt fradrag for.

På den baggrund hjemviste retten sagerne i overensstemmelse med boligselskabets subsidiære påstand.

Moms på fast ejendom - momsfritaget overdragelse af værdipapirer
23-04-2018

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Spørgers salg af P/S-andele i et P/S, der er nydannet ved en spaltning af X P/S, ikke udgør økonomisk virksomhed i momslovens forstand.

Skatterådet bekræfter, at Spørgers salg af P/S-andele i et P/S, der er nydannet ved en spaltning af X P/S, er momsfrit, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e.

Spørgsmål 3 og 4 bortfalder som følge af svaret på spørgsmål 2.

Moms på fast ejendom - momsfritaget overdragelse af værdipapirer
23-04-2018

Skatterådet bekræfter, at X P/S' salg af fast ejendom foretaget i forbindelse med spaltning af selskabet i tre nye P/S'er er momsfrit, jf. momslovens § 8, stk. 1, 3. punktum.

Spørgsmål 2 bortfalder som følge af svaret på spørgsmål 1.

Moms på fast ejendom - momsfritaget overdragelse af værdipapirer
23-04-2018

Skatterådet bekræfter, at Spørgers salg af P/S-andele i et P/S, der er nydannet ved en spaltning af X P/S, er momsfrit, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e.

Spørgsmål 2 og 3 bortfalder som følge af svaret på spørgsmål 1.

Fradrag - underskud - etablering - erhvervsmæssig virksomhed
23-04-2018

Sagen drejede sig om, hvorvidt tre skatteydere var berettigede til fradrag for underskud af virksomhed i indkomstårene 2006-2010. Nærmere bestemt var spørgsmålet, om deres fælles virksomhed måtte anses for drevet erhvervsmæssigt i disse år.

Retten fandt efter en konkret vurdering, at virksomheden – uanset at den havde en begrænset omsætning – havde et sådant omfang og intensitet, at det talte for, at der forelå en erhvervsmæssig virksomhed. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at virksomheden var et socialt medie, og at der for en sådan virksomhedstype ikke alene kunne tages hensyn til omsætningens størrelse, men også måtte henses til den aktivitet, der blev genereret.

Virksomheden havde været underskudsgivende i alle de indkomstår, sagen drejede sig om. Retten fandt på den baggrund, at det var en forudsætning for at anse virksomheden som erhvervsmæssig, at der var et sikkert grundlag for at antage, at den ville udvikle sig således, at den inden for en overskuelig fremtid ville kunne give en fortjeneste, der stod i rimeligt forhold til den investerede kapital og det tidsforbrug, der var lagt i den. Dette havde skatteyderne ikke dokumenteret, og der var derfor ikke grundlag for at anse virksomheden som erhvervsmæssig.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at skatteyderne havde anført, at der var tale om en såkaldt udviklingsvirksomhed, hvor det måtte forventes, at der ville gå længere tid, før der kunne forventes indtægter.

Skatteministeriet blev som følge heraf frifundet.

Transfer Pricing – Kontrollerede transaktioner mellem et dansk selskab og et koncernforbundet produktionsselskab
20-04-2018

Sagen omhandlede de kontrollerede transaktioner mellem et dansk selskab og et koncernforbundet produktionsselskab. SKAT havde foretaget en korrektion af den koncerninterne afregningspris for varekøbet fra produktionsselskabet med hjemmel i ligningslovens § 2. Landsskatteretten fandt, at SKAT havde bevist, at selskabets metode til prisfastsættelse af de kontrollerede transaktioner, som beskrevet i den fremsendte TP-dokumentation, indeholdt for store usikkerheder til at udgøre en anvendelig sammenlignelighedsanalyse i overensstemmelse med OECD Transfer Pricing Guidelines. Landsskatteretten fandt videre, at SKATs anvendte metode var i overensstemmelse med OECD Transfer Pricing Guidelines, da ydelsen, som blev leveret af produktionsselskabet, kunne sidestilles med en serviceydelse.
Endelig fandt Landsskatteretten ikke, at prisfastsættelsen af løbende kontrollerede transaktioner af varer eller ydelser kunne baseres på vurderinger af afkastkrav for finansielle investeringer. Prisfastsættelsen af løbende kontrollerede transaktioner af varer eller ydelser skulle baseres på en sammenlignelighedsanalyse af lignende transaktioner mellem uafhængige selskaber i forhold til de relevante sammenlignelighedsindikatorer, jf. OECD Transfer Pricing Guidelines 2010, pkt. 1.33 og 1.38.

 

Proteinbarer - Betaling af chokoladeafgift
20-04-2018

To proteinbarprodukter skulle alene belægges med dækningsafgift efter chokoladeafgiftsloven. SKATs bindende svar blev derfor ændret.

 

Fastsættelse af afdragsordning efter en betalingsevnevurdering
20-04-2018

En af SKAT fastsat afdragsordning af gæld til det offentlige med 5.450 kr. pr. måned blev stadfæstet af Landsskatteretten.

 

Betalingsordning fastsat af SKAT vedrørende tilbagebetaling af feriepenge samt rykkergebyr
19-04-2018

Landsskatteretten fandt, at SKAT med rette havde pålagt rykkergebyr ved inddrivelse af et krav på tilbagebetaling af feriepenge. Kravets eksistens tog Landsskatteretten ikke stilling til, men oversendte klagerens indsigelser vedrørende dette forhold til fordringshaveren. Endelig stadfæstede Landsskatteretten SKATs opgørelse af det månedlige afdrag på gælden og fandt ikke, at der forelå ugyldighed under henvisning til Kammeradvokatens rapport af 8. september 2015.

 

Ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand - Forældelse
19-04-2018

En ansøgning om omkostningsgodtgørelse kunne med rette ikke imødekommes, da kravet på omkostningsgodtgørelse blev anset for at være forældet på tidspunktet for ansøgningen om omkostningsgodtgørelse, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.
Skatteankestyrelsen bemærkede under henvisning til U.2013.165H, at det er ansøgeren i en sag om omkostningsgodtgørelse, der i relation til forældelsesfristen har bevisbyrden for, at ansøgningen om omkostningsgodtgørelse er kommet frem til SKAT inden forældelsesfristens udløb. Skatteankestyrelsen fandt, at der ikke forelå bevis for, at ansøgningen om omkostningsgodtgørelse rent faktisk blev sendt og nåede frem til SKAT inden forældelsesfristens udløb.

Genoptagelse og ændring af fradrag for forbedringer og grundværdiansættelser
19-04-2018

Landsskatteretten fandt, at tilbagekaldelse af klagen til vurderingsankenævnet for så vidt angår grundværdiansættelsen for 2010 ikke medførte, at SKAT var afskåret fra at foretage ændringer af grundværdiansættelserne for 2010 og 2012, jf. dagældende skatteforvaltningslov § 34, stk. 1. Landsskatteretten fandt endvidere, at SKAT i medfør af bestemmelsen havde haft kompetence til at ændre ansættelsen af fradrag for forbedringer for 2012. Endelig fandt Landsskatteretten, at SKAT fejlagtigt havde anvendt en gennemsnitlig boligstørrelse på 95 m2 for 2010 og 2012, hvilket var i strid med SKATs vurderingsvejledning, hvor den gennemsnitlige boligstørrelse for årene 2010 og 2012 er angivet til 105 m2, hvorfor Landsskatteretten ændrede grundværdiansættelserne på dette punkt.

 

Liste over anerkendte flyselskaber
17-04-2018

SKAT har anerkendt, at 17 flyselskaber for 2018 mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik. Luftfartsselskaber, der ønsker optagelse på listen skal søge SKAT en gang årligt.

I listen er tilføjet en række betingelser, som skal være opfyldt for at luftfartsselskabet kan opnå fritagelse for moms for de enkelte luftfartøjer.

Restanceinddrivelsesmyndigheden genoptager sager, der kan have været udsat for uretmæssig inddrivelse - styresignal
16-04-2018

På baggrund af § 18 d i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige vil restanceinddrivelsesmyndigheden genoptage de inddrivelsessager, hvor det er konstateret, at der kan være foretaget ulovlig inddrivelse i løbet af inddrivelsessystemet EFIs driftsperiode fra og med den 1. september 2013 til og med den 7. september 2015.

Dette styresignal beskriver rammerne for restanceinddrivelsesmyndighedens genoptagelse af egen drift i de tilfælde, hvor det ikke umiddelbart kan konstateres, at de berørte fordringer har været retskraftige på tidspunktet for inddrivelsen i EFIs driftsperiode.

Styresignalet indeholder desuden retningslinjer for borgeres og virksomheders anmodning om genoptagelse.